
Sygeplejerske til sundhedsteam på Rådgivningscenter Tønder - Misbrug
Har du forståelse for mennesker, der har det svært? Kunne du tænke dig at arbejde med centerets sundhedsfaglige indsats i forhold til stof- og alkoholmisbrugere? Så skal du læse videre herunder.
På Rådgivningscenter Tønder - Misbrug søger vi en sygeplejerske til en stilling på 37 timer pr. uge med opstart april eller hurtigst muligt. Ønsker du en deltidstilling, kan dette også tages i betragtning.
Rådgivningscenter Tønder - Misbrug er en kommunal institution, der varetager den lovgivningsmæssige kommunale forpligtelse i forhold til misbrugsbehandling af stof-og alkoholmisbrugere. Personalet består af et tværfagligt team, der i samarbejde forestår de samlede opgaver i forbindelse med misbrugsbehandlingen.
Dit arbejdsområde vil primært være med fokus på centerets sundhedsfaglige indsats. Du indgår i et sundhedsteam bestående af en social- og sundhedsassistent og en lægekonsulent. Der er daglig koordinering og tværfagligt samarbejde med husets øvrige personale bestående af socialrådgivere, socialpædagoger, administration m.m.
Læs mere om os på vores hjemmeside
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet
- medicinbestilling, dispensering/dosering og udlevering
- lageroptælling og lager og medicinregnskab
- ambulant afrusning – herunder abstinensscoring, opfølgning m.m.
- at foretage urinprøver og andre relevante test
- ad hoc samtaler i forbindelse med sundhedsfaglige opgaver og medicinsk behandling
- koordinering af og opfølgning på lægesamtaler
- at forestå afsendelse af henvisning til diverse andre sundhedsfaglige instanser – herunder også til psykiatrien
- koordinering med den socialfaglige indsats
- journalføring og dokumentation m.m. i forbindelse med den sundhedsfaglige indsats
- at udarbejde årlige statusbeskrivelser af borgere i substitutionsbehandling
- sundhedsfaglig screening
- udkørsel af medicin
- hepatitisscreening, EKG test m.m.
- opstart af substitutionsbehandling med optitrering/abstinensscoring
- undervisning af husets personale i forhold til medicinhåndtering
- i samarbejde med lederen udarbejde og revidere husets sundhedsfaglige arbejdsgangsbeskrivelser
- telefon og modtagelse.
Du skal besidde evnen til at arbejde struktureret og systematisk og have erfaring med medicinadministration samt de nødvendige administrative opgaver i forbindelse af dette. Erfaring med FMK, oprettelse af udleveringsmønstre m.m. er en fordel. Herudover skal du kunne foretage selvstændig opgaveløsning, men være en aktiv medspiller – både i eget team, i huset generelt og med aktører fra andre instanser. Og så skal du være engageret, have et godt humør og ikke mindst en forståelse for mennesker, der har det svært.
Vi kan til gengæld tilbyde dig et spændende og afvekslende job, attraktive arbejdstider, der er placeret i dagtimerne på hverdage samt løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.
Ansøgningsfristen er den 17. februar 2006 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. og 20. februar 2026.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ina Lorenzen Kier på e-mail ik@toender.dk eller telefon 74 92 88 55.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
🕑 Fuldtid, eller efter aftale | Tønder | 2026-02-17 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning








