
DSR Kreds Hovedstaden søger Chefkonsulent til kredsens strategiske påvirkning i sundhedsrådene
Vil du spille en nøglerolle i at sikre stærk faglig og politisk indflydelse i Sundhedsråd for sygeplejersker i Hovedstadsområdet?
DSR Kreds Hovedstaden – projektansættelse (2 år)
Om stillingen
DSR Kreds Hovedstaden søger en chefkonsulent, der skal samarbejde med og understøtte den politiske og administrative ledelse i påvirkningsarbejdet med de fire sundhedsråd. Stillingen har fokus på at identificere det politiske indflydelsesrum og sikre, at sygeplejerskers faglighed og roller får en tydelig og stærk placering i det nye sundhedsvæsen.
Du får en central rolle med ansvaret for at opbygge og koordinere kredskontorets påvirkningsarbejde med sundhedsrådene og i at understøtte de faglige konsulenter i forbindelse med opgaveflytning og nye ansættelsesområder.
Stillingen er en projektansættelse på 2 år med det succeskriterie, at Kreds Hovedstaden får en stærk strategisk og tydelig indflydelse på sundhedsrådene. Stillingen er organisatorisk forankret i det regionale team med reference til en teamleder og du vil have et tæt samarbejde med kredskontorets konsulenter på tværs af teams samt den politiske ledelse.
Dine arbejdsopgaver
Som chefkonsulent vil du bl.a. have ansvar for at:
- Opbygge og koordinere strukturen for arbejdet med påvirkningen af de fire sundhedsråd på kredskontoret
- Sikre et strategisk og politisk fokus på sundhedsrådene, herunder sygeplejerskers roller og faglighed
- Være videns- og ressourceperson for kredskontoret samt fælles- og tillidsrepræsentanter
- Koordinere og formidle viden om sundhedsrådene, herunder ændringer i sygeplejerskers roller og funktioner.
- Skabe overblik over opgaveflytning og nye opgaver i relation til sundhedsrådene.
- Planlægge og afholde temamøder for tillidsvalgte og medlemmer.
- Understøtte samarbejdet mellem kommunerne og Region Østdanmark med fokus på fag og faglighed
- Sikrer tæt samarbejde og koordinering med Kreds Sjælland om fælles opgaver og snitflader i Region Østdanmark
Vi forventer, at du
- Har en sygeplejefaglig baggrund og solidt kendskab til sundhedsvæsenet
- Har erfaring med fagpolitisk arbejde og kendskab til aftalestof
- Har politisk forståelse og tæft i relation til sundhedsområdet
- Har viden om aktuelle tendenser inden for sygeplejerskefaget
Vi lægger desuden vægt på, at du
- Er en stærk formidler og kan formulere dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- Arbejder helhedsorienteret og trives med koordinerende opgaver
- Tænker og handler strategisk og har erfaring med udvikling af strategiske planer
- Har et relevant netværk og kan samarbejde på tværs af de faglige organisationer
- Har relevant videre- og efteruddannelse
Vi tilbyder
- Et spændende job i en indflydelsesrig organisation, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og selv præge udviklingen af dit arbejdsfelt.
- Vi kan love dig udfordrende og varierende opgaver, der også vil bidrage til din egen faglige og personlige udvikling.
- Et onboarding-forløb så du hurtigt kommer godt i gang og får de rette relationer og værktøjer
- Et kontor
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig projektansættelse på fuld tid. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem DSR og relevant faglig organisation. Arbejdssted er Frederiksborggade 15, 4. sal, 1360 København K; meget tæt på offentlig transport.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV via linket forneden senest den 13. februar kl. 23.59.
Der vil blive afholdt samtaler om eftermiddagen den 17. februar.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen så er du velkommen til at kontakte Teamleder Iben Frödin på telefon 51 17 49 04 eller tillidsrepræsentant Gitte Marloth på telefon 41 12 78 20.
Tiltrædelse snarest mulig.
Ligestilling og mangfoldighed
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen.
🕑 37 timer | København | 2026-02-13 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning






