Sygeplejerske til højt specialiseret hæmatologisk ambulatorium
Kom og arbejd sammen med os i et lærerigt, udviklende og højt specialiseret hæmatologisk ambulatorium.
Vi er sygeplejerskerne i det ambulatorium, der behandler patienter med lymfekræft og knoglemarvskræft, og vi håber, at du har lyst til at blive vores nye kollega.
Vi hører til Afdeling for Blodsygdomme, hvor vores fællesskab er kendetegnet ved høj faglighed, godt humør og stor imødekommenhed.
En hverdag med høj specialisering og tæt patientkontakt
Hæmatologi er et spændende og komplekst speciale, der rummer alle aspekter af sygeplejen. Vi arbejder ud fra den teoretiske referenceramme Fundamentals of Care, og vores praksis er præget af nærværende og omsorgsfulde patientforløb.
Vores kerneopgaver omfatter blandt andet:
Sygeplejen er kendetegnet ved stor selvstændighed, samtidig med at vi værner om et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder i makkerpar, hjælper hinanden, sparrer om faglige udfordringer og samarbejder tæt i hverdagen. Når arbejdspresset er højt, eller opgaverne mange, står dine kolleger klar til at støtte og hjælpe, så vi sammen sikrer den bedste pleje og behandling af patienterne.
At arbejde med kræftpatienter
Mange spørger, om det ikke er hårdt at arbejde med alvorligt syge patienter. Vi oplever, at vores kollegiale fællesskab kan rumme hele spektret af alvorlig sygdom - både når der er godt nyt og dårlig nyt i sygdomsforløbet. Vi støtter hinanden når det er svært og glædes sammen når det går godt. Dette gælder også på tværs af faggrupper. Vores hverdag er præget af meningsfulde relationer til patienter og pårørende og det er netop det, der gør vores arbejde så livsbekræftende.
Hæmatologien er et speciale i rivende udvikling med stadigt flere og bedre behandlingstilbud. Vi møder patienter, der er glade og taknemmelige for behandlingen, og som udviser en livsglæde og styrke, der også inspirerer os.
Om stillingen
Du vil som udgangspunkt arbejde på hverdage mellem kl. 08.00 og 15.30 samt have en ugentlig senvagt til ca. kl. 16.30 eller efter individuel aftale.
Derudover vil der være weekendarbejde enten i vores tilknyttede sengeafsnit eller i ambulatoriet.
I sengeafsnittet møder du blandt andet patienter:
Vi tilbyder
Vi prioriterer læring, kompetenceudvikling og et trygt introduktionsforløb højt.
Hos os får du:
En arbejdsplads med stærkt fællesskab
Som ny kollega bliver du mødt af en engageret, dynamisk og omsorgsfuld personalegruppe, der passer på hinanden og værner om den høje faglighed.
Vi prioriterer også det sociale fællesskab og mødes gerne uden for arbejdet til f.eks. middag eller en fyraftensøl. Vores juletraditioner er noget helt særligt, og fra 1. til 24. december skaber vi hver dag små hyggelige stunder for hinanden.
Bliv en del af et fantastisk ambulatorium
Patienter, pårørende og nye kolleger beskriver ofte vores ambulatorium som et rart sted at være.
Er du blevet nysgerrig? Så er du meget velkommen til at komme forbi og mærke stemningen – anmeldt eller uanmeldt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi søger nye sygeplejerskekollegaer per 1. november 2026 eller efter aftale. Vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist er d. 23/8-26.
Har du brug for at få sat lidt billeder på den hæmatologiske sygepleje, kan du også finde en fin introduktion til hele Afdeling for Blodsygdomme på vores Instagram: @afdelingforblodsygdomme
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning

- Kemoterapi og antistofbehandling
- Understøttende behandlinger, herunder transfusion af blod, trombocytter og immunglobuliner
- Oplæring af patienter til hjemmebehandling
- Koordinering af patientforløb, overgange og rehabilitering i samarbejde med sengeafsnit og kommuner
- Den daglige patientdialog og den svære samtale
- Klinisk observation og vurdering
- Anlæggelse af PVK
- Medicinsk kræftbehandling
- Håndtering af allergiske reaktioner og sepsis
Sygeplejen er kendetegnet ved stor selvstændighed, samtidig med at vi værner om et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder i makkerpar, hjælper hinanden, sparrer om faglige udfordringer og samarbejder tæt i hverdagen. Når arbejdspresset er højt, eller opgaverne mange, står dine kolleger klar til at støtte og hjælpe, så vi sammen sikrer den bedste pleje og behandling af patienterne.
At arbejde med kræftpatienter
Mange spørger, om det ikke er hårdt at arbejde med alvorligt syge patienter. Vi oplever, at vores kollegiale fællesskab kan rumme hele spektret af alvorlig sygdom - både når der er godt nyt og dårlig nyt i sygdomsforløbet. Vi støtter hinanden når det er svært og glædes sammen når det går godt. Dette gælder også på tværs af faggrupper. Vores hverdag er præget af meningsfulde relationer til patienter og pårørende og det er netop det, der gør vores arbejde så livsbekræftende.
Hæmatologien er et speciale i rivende udvikling med stadigt flere og bedre behandlingstilbud. Vi møder patienter, der er glade og taknemmelige for behandlingen, og som udviser en livsglæde og styrke, der også inspirerer os.
Om stillingen
Du vil som udgangspunkt arbejde på hverdage mellem kl. 08.00 og 15.30 samt have en ugentlig senvagt til ca. kl. 16.30 eller efter individuel aftale.
Derudover vil der være weekendarbejde enten i vores tilknyttede sengeafsnit eller i ambulatoriet.
I sengeafsnittet møder du blandt andet patienter:
- Ved sygdomsdebut
- Ved tilbagefald af sygdom
- Under intensive behandlingsforløb
- Med behandlingsrelaterede bivirkninger og komplikationer
Vi tilbyder
Vi prioriterer læring, kompetenceudvikling og et trygt introduktionsforløb højt.
Hos os får du:
- Et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram baseret på dine kompetencer
- Introduktionsforløb med 14 kompetencekort og mulighed for refleksion og fordybelse
- Basiskursus i hæmatologisk sygepleje
- Undervisning og faglig refleksion med kliniske sygeplejespecialister
- Gruppesupervision ved psykolog
- Kursus i medicinsk kræftbehandling
- Mulighed for efteruddannelse, f.eks. specialuddannelsen i kræftsygepleje