Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Intensivsygeplejersker søges til Intensivafdelingen, Esbjerg Sygehus

Har du erfaring med intensiv eller anæstesi? Og ønsker du fleksibiliteten ved at være vikar samtidig med, at du arbejder i et højt specialiseret miljø? Så har vi brug for dig.

Om afdelingen

Intensivafdelingen på Esbjerg Sygehus modtager patienter fra hospitalets mange specialer og varetager pleje og behandling af patienter med behov for avanceret overvågning og intensiv terapi. Patienterne har ofte ét eller flere organsvigt og kræver tæt observation, hurtige kliniske vurderinger og et højt fagligt niveau.

Som vikar bliver du en del af et specialiseret miljø, hvor sygeplejen spænder fra den grundlæggende pleje til komplekse behandlingsforløb. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens faste personale, speciallæger og øvrige samarbejdspartnere om nogle af hospitalets mest kritisk syge patienter.

Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab, hvor kvalitet og patientsikkerhed er i fokus.



Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har intensiverfaring eller erfaring fra anæstesien
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i komplekse situationer
  • Trives i et miljø med højt tempo og avancerede patientforløb
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet


Vi tilbyder

  • Fleksibilitet og mulighed for selv at byde ind på ledige vagter
  • Mulighed for 1-2 følgevagter
  • Et spændende og fagligt udfordrende speciale
  • Sparring med erfarne kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Mulighed for 8-12 timers vagter.


Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes i Vagtordningen Region Syddanmark.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Eventuel specialuddannelse kan have betydning for lønsammensætningen.



Er du klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via "Søg stillingen"-linket.

Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelse i Vagtordningen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på tlf. 66 13 99 18 – tast 2.

Bliv en del af Vagtordningen Region Syddanmark og vær med til at understøtte intensivpatienternes forløb på Esbjerg Sygehus.





Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend

1-36 timer


Ansøg her

Retur til søgning