Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sundhedsplejerske til Lyngby-Taarbæk kommune

Sundhedsplejen er en aktiv og engageret gruppe på 19, der består af sundhedsplejersker, en administrativ medarbejder og en leder af Sundhedsplejen. Sundhedsplejen er kendetegnet ved fagligt kompetente medarbejdere som vi søger en til at blive en del af.

Om os.
Sundhedsplejen er kendetegnet ved fagligt kompetente medarbejdere, hvor vi arbejder med screeningsredskaberne ADBB, PUF, AIMS samt EPDS og Gotland.
Vi vægter tillid og dialog i samarbejdet omkring opgaverne. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang.
Alle sundhedsplejersker er tilknyttet tværfaglige distrikter.

Vi tilbyder bl.a. familierne barselsbesøg, hjemmebesøg, mødre og fædre grupper, Klinik konsultation med vejledning/ rådgivning, samt screening af begge forældre for efterfødselsreaktion. Desuden har vi forskellige (specialist) tilbud, såsom amme vejledning, Samtalegruppe for både kvinder og mænd med efterfødselsreaktion, Forældregruppen for sårbare familier og Marte Meo.

Skolebørnene tilbydes sundhedssamtaler, undersøgelser og sundhedspædagogiske aktiviteter.

Vi bruger Novax som Elektronisk arbejdsredskab.

Vi søger en kollega og sundhedsplejerske, som:
  • Er klar til at påtage sig ansvar og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde i distriktet., både mono og tværfagligt.
  • Kan holde overblik og fungere i en hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • Kan bidrage fagligt og socialt ind i personalegruppe.
  • Har interesse for de forskellige metoder, vi arbejder efter.
Din ansøgning må gerne indeholde eksempler på ovenstående.

Vi kan tilbyde:
  • Et job hvor kompetencer og ansvar følges ad.
  • En del af en engageret og fagligt velkvalificeret distriktsgruppe med plads til smil og faglig støtte.

Ved opstart vil du være tilknyttet en mentor fra sundhedsplejen, men hele sundhedsplejegruppen vil være en del af din introduktion til sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune

Vi har base på Borrebakken, Caroline Amalievej 126 i Lyngby.
Organisatorisk hører vi til i Center for Social Indsats. Du kan læse mere om os på kommunens hjemmeside www.ltk.dk.

Det praktiske
Løn og – ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 12-06 2025 kl. 8
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Sundhedsplejen Pernille Fabricius på mobil 2226 1998.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 






Ansøg her

Retur til søgning