Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Pårørendevejleder til Sundhed og Omsorg, Silkeborg Kommune

I Silkeborg Kommune ser vi pårørende som vigtige samarbejdspartnere for de af vores medborgere, som har brug for hjælp og støtte i hverdagen. 

Vi søger en medarbejder, til en nyoprettet funktion som pårørendevejleder. 

Pårørende er en værdifuld støtte til borgere i hverdagen. Rollen som pårørende kan dog til tider være udfordrende, og man kan have brug for kvalificeret støtte og vejledning. 

Som pårørendevejleder i Silkeborg Kommune skal du derfor først og fremmest yde støtte og vejledning til pårørende til borgere, som får hjælp fra Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Det kan fx være hjælp i form af praktisk hjælp, pleje, sygepleje, aflastning eller som beboer på et af kommunens plejecentre.

Der vil derudover være en række andre opgaver, som skal løses i samspil med kolleger og samarbejdspartnere.

Dine opgaver bliver bl.a.: 

  • Individuelle støttende og afklarende samtaler med de pårørende (fremmøde, online, telefon) 
  • Gruppeforløb og kurser (evt. i samarbejde med interne eller eksterne samarbejdspartnere)
  • Facilitere brobygning f.eks. med henvisning til relevante netværk og tilbud i kommune eller civilsamfund 
  • Opsøgende arbejde 
  • Holde sig opdateret på viden og udvikling relateret til fagområdet (vejledning, pårørende mv.) 
  • Yde faglig rådgivning og sparring til ledere og fagpersoner om det at være pårørende (ikke konkrete sager) 
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af funktionen

Vi søger:

  • Vi søger en pårørendevejleder, som har viden om og erfaring med det kommunale område og som har erfaring med samtaler, vejledning og formidling. Det vil derudover være en fordel, hvis du har forståelse for og kan navigere i en politisk styret organisation
  • Ligeledes er det en fordel, hvis du har kendskab til lovgivningen på Sundheds- og Omsorgsområdet og en vis indsigt i kommunal sagsbehandling

Vi forventer, at du: 

  • har stærke, relationelle kompetencer, er lyttende og formår at levere hjælp til selvhjælp og samtidig ved, hvornår du skal indtage en mere aktiv rolle 
  • er empatisk og benytter en anerkendende tilgang både til borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • er optaget af brugerinddragelse og samskabelse og formår at omsætte dette til konkrete initiativer 
  • er yderst selvstændig og formår at prioritere din tid og dine opgaver 
  • er robust og har evnen til både at rumme og sætte grænser 

Din baggrund: 

  • Vi forestiller os, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse fx sygeplejerske, assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Derudover må du gerne have relevant efteruddannelse – fx i vejledning, anerkendende samtale, coaching, mentalisering eller pårørendevejlederuddannelse

Som pårørendevejleder får du: 

  • Et meningsfuldt arbejde med en alsidig og fleksibel arbejdsdag
  • Du får desuden mulighed for at præge og udvikle funktionen og dine opgaver 
  • Gode kollegaer og et stærkt fagligt fællesskab med de øvrige medarbejdere i Aktivitet og Forebyggelse

Løn og ansættelsesforhold: 

Stillingen som pårørendevejleder er en fast stilling på 37 timer/ugen med ansættelse pr. 1. august 2025. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Du får kontorplads og mulighed for samtale med de pårørende i Sundhedshuset i Toldbodgade, 8600 Silkeborg. Derudover vil din arbejdsdag være præget af mange aktiviteter og møder væk fra kontorpladsen.

Du skal have almindeligt kørekort og være villig til at køre i arbejdstiden. 

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Aktivitet og Forebyggelse, Anna-Louise Sollann Sørensen på tlf. 24 65 53 70. 

Ansøgningsfrist fredag 23. maj 2025. 

Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 3. juni 2025 og anden ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 16. juni 2025. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet er en betingelse at den person, vi ønsker at ansætte kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
 



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning