Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Står intensivt speciale, høj faglighed og gode kollegaer højt på ønskelisten?

Så kig mod Hjerte- og Lungecentrets voksen­team på Intensivafsnit 4141

Vi søger dig med et par års erfaring (eller mere) med ombord.

Hos os plejer og behandler vi kritisk syge patienter med hjerte- og lungesygdomme – fra akut og elektiv hjertekirurgi, traumer, patienter med behov for ECMO-behandling samt hjerte- og lungetransplantationer.

Specialet spænder vidt og kræver sikker hånd om avanceret respirator­terapi, dialyse, mekanisk kredsløbsstøtte og kompleks farmakologi, samtidig med at den grundlæggende sygepleje er i fokus. Det gør vi ved at prioritere sygeplejen, det skarpe faglige blik og den nærværende omsorg, som aldrig må komme i baggrunden.

Et miljø, der løfter dig videre

4141 er kendetegnet ved et stærkt, tillidsfuldt arbejdsmiljø. Vores tillids- og arbejdsmiljø­repræsentanter holder trivslen i fokus sammen med alle sygeplejersker og ledere, og vi er så privilegeret at have en fastansat psykolog ansat i afdelingen, som tilbyder både individuel og gruppesupervision. Samarbejdet er tæt – læger, sygeplejersker, perfusionister, portører, SOSU-assistenter og fysioterapeuter står skulder ved skulder døgnet rundt. Hverdagen kan skifte retning på et øjeblik, hvor der opstår behov for at ”sadle om”, og vi hjælper hinanden, når planerne ændrer sig, (og det er ikke noget vi bare siger, det er noget vi får at vide fra andre som besøger vores afsnit).

På trods af at vi arbejder intenst med tunge patientforløb og tæt på livets sværeste kriser, er vores sammenhold bemærkelsesværdigt stærkt. Vi er et team der altid er der for hinanden, og vi har plads til dig også. På 4141 har vi et solidt og stærkt fællesskab, og det er en af vores største styrker - og noget vi er stolte af.

Du bliver aldrig færdig med at lære

Læring og videndeling ligger i afsnittets DNA. Allerede fra dag ét får du et skræddersyet introduktionsforløb:

  • Introduktion til Rigshospitalet og Hjertecentret
  • 8–12 ugers følgevagter med faste makkere
  • Teoretisk undervisning (7 dage) om det intensive speciale sammen med kolleger i hele regionen
  • Specialespecifik undervisning (6 dage), hvor det intensive kobles direkte til de hjerte- og lungesyge patienter på intensiv
Efter introduktionen fortsætter udviklingen med simulationstræning, eftermiddagsundervisning, certificeringer i hjerte-/lungetransplantation og ECMO samt faglig udvikling faciliteret af vores dygtige sygeplejespecialister. Når du har været her cirka to år, vil du blive tilbudt den intensive specialuddannelse.

Fleksibilitet og indflydelse

Vi ved, at livet er mere end arbejde. Du planlægger dine egne vagter i et 8-timers rul med weekend hver tredje weekend og det er også muligt at komme på nattevagtskontrakt med ekstra tillæg, hvis det passer dig bedre. Dit input vægter tungt i vagtplanen.

Kort om dig

  • Uddannet sygeplejerske med minimum et par års erfaring
  • Omstillingsparat og klar til at omprioritere arbejdsopgaverne
  • Nysgerrig på det intensive speciale og ivrig efter fortsat læring
  • Teamspiller, der prioriterer både patienten og det gode kollegaskab
  • Interesseret i blandede vagter
Derfor skal du søge hos os

  • Spændende speciale med høj faglighed og tværfagligt samarbejde
  • Løbende simulation, certificeringer, uddannelse og efteruddannelse
  • Aktivt TR/AMIR-korps og psykolog, der har fokus på trivslen
  • Høj grad af indflydelse på vagtplanen og respekt for work-life balance
Citat fra en nuværende sygeplejerske: ”Jeg startede min karriere på 4141 efter et klinikophold sidst i sygeplejeuddannelsen. Nu, nogle års erfaring rigere, er jeg i gang med specialuddannelsen i intensiv sygepleje – og jeg har valgt at blive på 4141, fordi jeg brænder for kompleksiteten i den sygepleje, vi tilbyder”.

”Det særlige ved 4141 er, at vi – takket være vores prioritering af sygeplejen – har mulighed for at være 100 % ”styrmænd” for vores patienter, der har brug for vores fulde kompetencer og opmærksomhed. Her har jeg fundet kærligheden i at nørde respirationsfysiologi, respiratorbehandling, hæmodynamik, inotropi og brugen af assist devices. Altid med patienten i fokus. Det er fascinerende, hvad vi som team formår at gøre i dag – og jeg er stolt af at være en del af det."

Interesseret?

Ring til oversygeplejerskerne Susan Engelsen på 35 45 63 88 eller Anne Langvad på 35 45 87 51 for en uformel snak – eller kig forbi til en kop kaffe og en dag i plejen.

Søg stillingen – og bliv en del af et intensivt fællesskab, hvor høj faglighed, omstillingsparathed og varme kollegaer går hånd i hånd, døgnet rundt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsprocedure

Send ansøgning og CV til os senest den 19. maj via link her på siden.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, som vil ansættes løbende efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend




Ansøg her

Retur til søgning