Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske til NHH

Sygeplejerske søges til NHH – hvor faglighed møder fællesskab Er du nyuddannet eller erfaren i sygeplejekarrieren og klar på at blive en del af et team, hvor både faglig stolthed og gode grin er i højsædet? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en engageret sygeplejerske til vores NHH-sengeafdeling med start 1. august 2026 – eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, med blandede vagter og arbejde ca. hver 3. weekend.

Hvem er vi? Vi er et dynamisk team med specialer inden for øjenkirurgi, kæbekirurgi, øre-næse-halskirurgi og neurokirurgi. Vores hverdag fyldes især af neuro- og ØNH-patienter, både planlagte og akutte. Vi har et højt flow, korte indlæggelser og masser af variation – perfekt for dig, der ikke trives med “samme rutine hver dag”.

Vi har 20 sengepladser, hvoraf én er vores observationsstue bemandet døgnet rundt. Her får du mulighed for at dykke ned i mere komplekse patientforløb og booste dine kliniske kompetencer.

Vores kultur? Vi tror på læring, faglig sparring og ordentlighed – og på at passe på hinanden. Hos os står du aldrig alene!



Glæd dig til:
  • Et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og stadig kan grine sammen
  • Et ambitiøst læringsmiljø med tavlemøder, undervisning og faglig sparring
  • Et gennemarbejdet introduktionsforløb, så du får en tryg start
  • Teamorganisering, hvor du altid har faste kolleger at sparre med
  • Arbejdsweekend ca. hver 3. uge – og på sigt mulighed for hver 4. uge i 12-timers vagter


Vi søger dig, der:
  • Tør tage ansvar og bringe din faglighed i spil
  • Er nysgerrig og elsker at lære nyt
  • Trives i et travlt og afvekslende miljø
  • Har fokus på det hele menneske og høj sygeplejefaglig kvalitet
  • Bidrager med engagement, positiv energi og godt humør
  • Brænder for kirurgisk sygepleje og at gøre en forskel hver dag


Uddannelse og udvikling Vi er stolte af vores rolle som uddannelsessted for sygeplejestuderende (1., 2. og 6. semester), SSA-elever og FADL-vagter. Her får du rig mulighed for at dele viden, vejlede og lære nyt – samtidig med at du styrker dine egne kompetencer.



Vil du vide mere? Kontakt Chefsygeplejerske Sarah Retbøll Eliasson på tlf. 6113 1693 for en snak – eller kom forbi og få en rundvisning.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2026
Samtaler: Løbende
Løn og vilkår: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer. Børneattest indhentes ved ansættelse.



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend




Ansøg her

Retur til søgning