Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Dygtig sygeplejerske til et vikariat i dagvagt på Kildegården Midlertidige pladser

Om os
Kildegården i Gladsaxe Kommune tilbyder midlertidigt ophold for borgere, som efter udskrivelse fra hospitalet stadig har brug for sygepleje og personalenærvær hen over døgnet. Vi har en bred vifte af patienter med forskellige diagnoser og sygdomsbilleder, hvilket gør sygeplejen både varieret og til tider kompleks. Det kræver derfor et godt sygeplejefagligt overblik og evnen til at træffe selvstændige beslutninger.

Vores team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, en diætist og socialpædagoger, som sammen løfter kerneopgaven – at yde sygepleje og træning til ældre og skrøbelige borgere. Vi er et stærkt tværfagligt team, der arbejder tæt sammen døgnet rundt.

Dine opgaver
  • Sygeplejefaglige vurderinger og opfølgninger, herunder dokumentation samt planlægning og koordinering af den sygeplejefaglige indsats.
  • Medicinhåndtering, ændringer i ordinationer ved behov, uddelegering til SSA.
  • Observation, triagering og tidlig opsporing ved ændringer i borgers tilstand.
  • Tværfagligt samarbejde omkring borgernes forløb med alle vores tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Pårørendesamarbejde og støtte til borgerne.
  • Akut opgaveløsning og prioritering af opgaver i en varieret hverdag.

Vi søger dig, som
  • er uddannet sygeplejerske med klinisk erfaring – gerne fra kommunal sygepleje, akutområdet, geriatrien eller midlertidige pladser, men anden erfaring er også velkommen
  • har blik for både faglighed, nærvær og samarbejde
  • trives i en hverdag, hvor opgaverne kan variere, og tempoet er omskifteligt
  • bidrager positivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
  • et vikariat med udløb 31. december 2026
  • et stærkt fagligt miljø med plads til læring og sparring
  • engagerede kolleger og en nærværende ledelse
  • introduktion efter behov.

Om fremtiden
Kildegården er aktuelt i gang med at forberede sig på at overgå til regionen ved årsskiftet. Vi søger derfor dig, som gerne vil prøve kræfter med den kommunale sygepleje i en omskiftelig og afgrænset periode, hvor dine kommende kolleger har brug for dig.

Er du nysgerrig og gerne vil høre mere, så er du velkommen til at kontakte daglig leder Jeanne Rosenø Hvidberg på telefon 20 44 93 97 eller på mail jerohv@gladsaxe.dk.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 25. maj 2026

Ansættelse: Snarest muligt, efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 






Ansøg her

Retur til søgning