Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Bygdesundhedsarbejder, vikariat 3 måneder, Narsarsuaq, Grønland (26-223)

Vi søger en vikar i 3 måneder som bygdesundhedsarbejder i bygden Narsarsuaq. Stillingen er på 10 timer pr. uge i region Kujataa.

Fra D. 7. maj 2026 eller efter aftale – du vil komme ind og arbejde på sundhedscenteret i Narsaq som introduktion.

Narsarsuaq er en snart tidligere lufthavnsbygd, som står overfor en ny hverdag fra april måned, hvor det forventes at befolkningen falder til under 50 mennesker. Der vil være et tæt samarbejde med sundhedscenteret i Narsaq.

Vi kan tilbyde et job, hvor du:
  • Skal kunne arbejde selvstændigt
  • Får mulighed for at arbejde med det forebyggende arbejde
  • Vil komme på kursus på sundhedscenteret hvert halve år


Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med at arbejde med mennesker
  • Er vant til at arbejde med it
  • Er stabil og ædruelig
  • Arbejdet på sygeplejestation er dejligt alsidigt, der er oftest tid til at tage vare omkring hele patientens situation. Der er åbent for patientkonsultationer i tidsrummet 8-10.


Du vil være den daglige ansvarlige på sygeplejestationen og skal kontakte Narsaq Sundhedscenter ved patientbehandlinger.

Læs om kommunen på www.kujalleq.gl

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=26-223

Startdato: D. 7. maj 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 6. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Susanne Schwarz: +299 66 12 11 eller på e-mail SUSC@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl








Ansøg her

Retur til søgning