Om jobbet:
Faglig kompetent og hjertevarm sygeplejerske søges til plejehjemmet Skelager
Vi søger en engageret ny kollega til vores dejlige plejehjem. Du skal have lyst, hjerte og faglighed til, sammen med os, at skabe de bedste rammer for et godt liv for vores beboere på Skelager.
Som sygeplejerske på plejehjemmet Skelager bliver du en del af et tværfagligt fællesskab med sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, ernæringsassistenter og SOSU-personale. Du kommer også til at indgå i et større monofagligt netværk med alle sygeplejersker fra plejehjemmene i distrikt Nord, hvor fokus er på faglig udvikling og sparring. Derudover vil du få mulighed for at spare med områdets APN-sygeplejerskerne, akutteamet og husets faste læge.
Du skal bidrage til at fastholde og udvikle høj sundhedsfaglig kvalitet og sammenhængende borgerforløb. Vi har særligt fokus på kompetenceudvikling, hvor systematisk kvalitetsudvikling er omdrejningspunktet for løsning af kerneopgaven. Du vil have en særlig nøglefunktion i forhold til læring og opfølgning i samarbejde med ledelsen.
Plejehjemmet Skelager huser omkring 70 borgere fordelt på tre afdelinger. Du vil primært blive tilknyttet en afdeling.
Din profil:
Vi lægger vægt på, at du:
- Brænder for at arbejde med det geriatriske speciale og har lyst til at gøre en forskel for ældre borgere i deres hverdagsliv.
- Har lyst til at være en del af et tværfagligt team, som værdsætter det gode samarbejde.
- Tager ansvar for at deltage i og løfte den faglige kvalitet i opgaveløsningen.
- Har lyst til at arbejde tæt sammen med vores borgere og pårørende og er optaget af at sikre en værdig afslutning på livet.
- Er god til at koordinere og planlægge borgerforløb.
- Er god til at se sammenhænge og kan indgå i opgaveløsningen tæt på borgerne.
- Kan lide at have mange bolde i luften og formår at bevare overblikket og arbejde struktureret.
- Har en imødekommende tilgang til borgere, pårørende og kollegaer med empati, tolerance og positiv undren.
- Er stabil, fleksibel og vedholdende.
Derfor skal du vælge os:
- Du får en arbejdsplads i udvikling med fokus på høj sundhedsfaglig kvalitet, trivsel og det gode arbejdsliv.
- Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing, triagering, forløbsmodellen, forbedringsteam, UTH og personcentreret omsorg.
- Du får et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, sygeplejerske, ernæringsassistenter og vores plejehjemslæge.
- Vi har fokus på god introduktion og du får en erfaren sygeplejerske som mentor.
- Vi gør os umage – hver dag.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: fuld tid/eller efter aftale
Weekendvagt hver 7. weekend.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Marianne Ahl på mail: ahlmar@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 13. februar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende dog senest den 25. februar 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Ansøg her
Retur til søgning








