Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske søges til Pleje & Rehabilitering Viby, Dagvagt, Aarhus Kommune

Om jobbet:
Brænder du for at arbejde med klinisk sygepleje, borgeroplæring og rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eget hjem? 

Kan du lide at arbejde med længerevarende borgerforløb, hvor du har mulighed for at opbygge et godt kendskab og en tættere relation til borgerne? 

Motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker? 

Så er du lige en den nye kollega, vi venter på!
 

I Pleje og Rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer. 

I hjemmeplejen varetager vi primært sygepleje, pleje og praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode. Samtidig varetages korterevarende borgerforløb for nye borgere af Sundhedsenhederne.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I hjemmeplejen vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne.

Borgerforløb i hjemmeplejen vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. terminale, kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver. 

I hjemmeplejen arbejder vi i tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I de enkelte hjemmeplejeteams er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter. 

Som sygeplejerske kan du få stor indflydelse på udviklingen af hjemmeplejen i samarbejde med din leder og dine kollegaer.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Aktuelt er der weekend vagt hver 4. weekend. 
 

Kandidatens profil:

  • Du er færdiguddannet som sygeplejerske
  • Du har gerne erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer
  • Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres helbred og funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
  • Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling
  • Du ser styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
  • Du ser det som en spændende og udviklende opgave at være med til at opbygge Pleje og Rehabiliterings nye tværfaglige hjemmepleje
     

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • God introduktion til opgaverne
  • Opgaver indenfor somatik og psykiatri
  • Faste møder og tværfaglige konferencer, også med aftenvagterne 
  • Løbende faglig sparring med sygeplejersker, terapeuter og øvrigt sundhedsfaglige personale
  • Relevante kurser og sidemandsoplæring, så du kan føle dig tryg i opgaverne
  • Sparring med og følgeskab af kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut
  • Synlig ledelse
     

Om afdelingen:

Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har fokus på det gode borgerforløb og på at løse opgaverne hos borgerne som et team gennem sparring og fælles hjælp. Vi lægger vægt på at dele viden og lære af og med hinanden og alle faggrupper i teamet arbejder tæt sammen. Teamet er godt sammentømret og er kendetegnet af en høj arbejdsmoral og god energi og af at vi holder af vores borgere.
 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.01.26 eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til [stilling og navn] på [telefonnummer og/eller mailadresse].

Leder: Naja Terp Laursen

Tlf. 41859500

lnaka@aarhus.dk
 

Viceleder: Thea Dystrup Bjerregaard 

thdb@aarhus.dk

Tlf.: 41858988
 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 
 

Ansøgningsfristen er den 14.11.2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende. 
 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 



Arbejdstid: Dag, Weekend




Ansøg her

Retur til søgning