Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske til Holmsland Hjemmepleje

Sygeplejerske til Holmsland Hjemmepleje

Vil du være en del af et fagligt stærkt og hjertevarmt team, hvor trivsel, kvalitet og samarbejde er i centrum?
Holmsland Hjemmepleje søger 1-2 sygeplejersker, der har lyst til at blive en del af vores dygtige og engagerede sygeplejegruppe pr. 01.01.26 eller hurtigst muligt.

Om stillingen

Stillingen er fortrinsvis i dagvagt og som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales.
Du bliver en del af et team bestående af i alt 6 sygeplejersker, og der er weekendvagt hver 3weekend.

  • I dagvagt arbejder du sammen med 1-2 andre sygeplejersker på hverdage.
  • I weekendvagter er du eneste sygeplejerske og arbejder sammen med 5-7 social- og sundhedsmedarbejdere.
  • I aftenvagt (alle ugens dage) er du ligeledes eneste sygeplejerske og arbejder tæt sammen med 3 social- og sundhedsmedarbejdere.

Du har ansvar for, at opgaverne løses professionelt og helhedsorienteret – både de store og de små.

Om os

Vi er en mindre sygeplejegruppe, der sætter faglig sparring, sammenhold og humor højt.
Vi møder mange forskellige borgere og problemstillinger i hverdagen, og du får mulighed for at bruge og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer bredt.
Hvis du har interesse i palliationssygepleje, vil der være mulighed for at arbejde med og udvikle dine kompetencer inden for dette område.

Vi har et tæt og respektfuldt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og andre tværfaglige samarbejdspartnere – alt sammen med udgangspunkt i det gode liv for borgeren.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og afvekslende arbejdsplads
  • Indflydelse på egen arbejdstid via Opus-vagtsystem
  • Fantastiske kolleger med forskellige kompetencer
  • Humor, kreativitet og et stærkt fællesskab
  • Stor fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • Grundig introduktion til både Nexus og de sygeplejefaglige opgaver
  • Nærværende og tilgængelig ledelse

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Er ansvarsbevidst og sætter borgeren i centrum
  • Har lyst til at udvikle kvaliteten i opgaveløsningen og i det tværfaglige samarbejde
  • Er fleksibel, omstillingsparat, positiv, kreativ og har humoristisk sans
  • Vil bidrage aktivt og engageret i vores fantastiske team
  • Har kørekort – der køres i kommunale biler

Om Holmsland Hjemmepleje

Holmsland Hjemmepleje dækker området fra nord for Nymindegab, over Hvide Sande, Søndervig og ned til efter Kloster.
Vi har to sygeplejeklinikker og består af ca. 30-35 medarbejdere – social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, sygeplejersker og en leder.
Vi dækker både dag- og aftenvagter, mens nattevagten dækkes fra Ringkøbing.

Vi er en lille enhed, hvor hver medarbejder gør en forskel, og hvor der er kort vej fra beslutning til handling.
Vi arbejder ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes værdigrundlag:

Vi er ordentlige – vi er nysgerrige – og vi handler.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte
Enhedsleder Vivi Krogsgaard
📧 vivi.krogsgaard@rksk.dk | 📞 20 94 35 10 (hverdage kl. 8-15)

Ansættelsessamtaler afholdes løbende – send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 19. november 2025

 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning