Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske til Klinik – Borgerens Faste Team – Distrikt Humlebakken

Er du en fagligt dygtig og engageret sygeplejerske og kan du svare ja til følgende:

  • Brænder du for kliniksygepleje og trives du med selvstændige opgaver og en omskiftelig hverdag?
  • Arbejder du rehabiliterende og har du blik for velfærdsteknologi? 
  • Vil du være med til at udvikle sygeplejen - uden risiko for at blive våd i regnvejr? 

Så læs med her!

Vi har nu en sjældent udbudt stilling som sygeplejerske ledig. Med stillingen tilbyder vi dig en unik mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen løser kerneopgaven og udvikler fremtidens sygepleje.

Stillingen indebærer fortrinsvist opgaver i klinik og er en fastansættelse på i udgangspunkt 37 timer per uge i dagvagt med mulighed for enkelte weekendvagter.
Din trivsel er vigtig for os. Du bestemmer selv dit ugentlige timetal og du får stor indflydelse på din vagtplan, så vi sammen sikrer, at dit arbejdsliv og dit privatliv går hånd i hånd.


”Vi spiller hinanden stærke!”
 

Vi har siden 2023 arbejdet målrettet med at udvikle vores tilbud til borgere i klinik. ”Høj kvalitet i kerneydelsen” og princippet ”færrest mulige forskellige medarbejdere” er blandt vore ”ledestjerner”. Vi koordinerer og løser opgaver på tværs af faggrupper. Borgertilfredshedsmålinger viser flotte resultater ifht. kvalitet, sammenhæng og kontinuitet.

På tværs af faggrupper opleves samarbejdet værdiskabende og meningsfuldt, og medarbejdertrivselsundersøgelser viser høj arbejdsglæde. Udtalelser som ”Vi spiller hinanden stærke på tværs af faggrupper” og Det her skulle vi have gjort for længst” bekræfter et velfungerende tværfagligt samarbejde.

 

 Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
 

I Distrikt Humlebakken har vi to klinikker. Den ene klinik er beliggende i Vejgård mens den anden klinik er placeret i Øgadekvarteret. På nuværende tidspunkt drifter vi 1 spor i den ene klinik og 2 spor i den anden klinik. Der kan forventes opgaver i begge klinikker. 

Opgaverne er varierende og spænder fra medicinhåndtering over psykiatrisk sygepleje til kompleks sårbehandling.  

Vi har et stort fokus på kompetenceudvikling, så vi sikrer at vi alle er rustet til at løse opgaver på et højt fagligt niveau. Vi har daglig sparring på tværs af klinik og udekørende sygeplejersker og et velfungerende tværfagligt samarbejde med vores dygtige social- og sundhedsassistenter.

Én af nøglerne til succes i det tværfaglige samarbejde er en stærk monofaglighed. For dig som sygeplejerske har vi således et stort fokus på din sygeplejefaglige udvikling og på at sikre, at vi som sygeplejegruppe vedvarende er fagligt opdaterede.

 

 Er du en dygtig sygeplejerske og en rigtig god kollega:
 

Vi ønsker en ny kollega, som vægter kvalitet i kerneopgaven og som bidrager til det gode samarbejde på tværs. En kollega som er åben for at afprøve nye veje, og som aktivt vil bidrage til vores målsætning om at fremme borgerens livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.

Du er uddannet sygeplejerske og i forhold til denne stilling er vi optaget af, hvordan:

  • Du bringer din faglighed i spil og bidrager til at levere sammenhængende sygepleje til gavn for borgerne.
  • At andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Du har erfaring med hjemmesygepleje og/eller erfaring fra sygeplejeklinik og du arbejder grundlæggende rehabiliterende
  • Interesse for og erfaring med sårbehandling

For stillingen gælder følgende:

  • Du refererer til leder af Distrikt Humlebakken Katrine Porsborg Larsen
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer per uge og med tiltrædelse snarest muligt eller senest d. 1. september 2025

 

Arbejdsstedets adresse:
Distrikt Humlebakken, Gasværksvej 3, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Katrine P. Larsen på tlf. 24 91 28 20 for at høre mere om stillingen.

Du har mulighed for at komme på besøg hos os – så du kan møde kommende kollegaer og opleve arbejdsfællesskabet.

Ansættelsesprocessen:

Ansøgningsfrist er søndag d. 27. juli 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Løn og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning