Vi søger en dygtig sygeplejerske til vores udekørende Lokalteam Køge Øst.
Stillingen er i fast dagvagt, og vi tilbyder dig en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde i teamet.
Vi stræber efter at skabe kontinuitet for borgeren, med et fagligt perspektiv der tager afsæt i forebyggelse og rehabilitering. Vi vægter et godt tværfagligt samarbejde højt, og prioriterer godt samarbejde og arbejdsmiljø.
Hvis det lyder tiltalende for dig, så læs endelig videre:
Vi tilbyder dig:
Vores tværfaglige lokalteams er sammensat af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere. Vi arbejder ud fra, at den enkelte borger oplever, at hjælpen tager udgangspunkt i deres konkrete behov, og at der er kontinuitet og færrest muligt personale, der kommer i borgerens hjem.
Hos os får du blandt andet mulighed for at:
- Bruge din faglighed og arbejde ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang med en fast gruppe af borgere i eget hjem.
- Understøtte, styrke og udvikle fagligheden blandt dine kolleger sammen med de andre sygeplejersker.
- Få et godt og grundigt introforløb.
Du får en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde med vores terapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Din rolle vil i høj grad indebære at være drivkraften i det tværfaglige samarbejde og have øje for at styrke det sammen med de andre sygeplejersker.
Hvem er vi
I Lokalteam Køge Øst er vi ca. 90 fastansatte medarbejdere med baggrunde som SSH, SSA, sygeplejersker og terapeuter samt et hold af faste afløsere. Du bliver en del af et team på i alt otte sygeplejersker og to teamkoordinatorer.
Vi bor centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.
Vi arbejder i mindre tværfaglige miniteams på 10-12 kolleger, hvor I har indflydelse på planlægning af egen arbejdsdag og plads til faglig sparring og udvikling. Hvert tværfaglige miniteam kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger.
Det enkelte miniteam er selvtilrettelæggende, og her skal du som sygeplejerske have et særligt godt øje for rette kompetence til rette opgave.
Din mødetid er 7.00-15.00 med weekendvagt hver 4. weekend. I weekenden er man altid 2 sygeplejersker i fremmøde.
Med et job hos os, bliver du en del af en spændende kommune, der arbejder aktivt med udvikling og samskabt styring i opgaveløsningen.
Hvem er du:
Det er et krav, at du er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation.
Derudover har vores rette kandidat:
- En tydelig og respektfuld både skriftligt og mundtlig i kommunikation med borgere, pårørende, kolleger og andre sundhedsprofessionelle.
- Godt overblik og evnen til at identificere udfordringer og finde løsninger på dem – både alene og i det tværfaglige samarbejde.
- Lyst til at yde den gode sygepleje til borgere med alt fra komplekse medicinske problemstillinger til de palliative forløb.
Det er desuden et krav, at du har kørekort til manuelt gear.
Vi dokumenterer i Nexus, men kendskab hertil er ikke et krav.
Ansøgning og vilkår
Stillingen er på 37 timer i fast dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil få tjenestested på Gymnasievej 8, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Johnsen på mail: tine.johnsen@koege.dk eller telefon 23 73 84 15. Du er også altid velkommen til en uforpligtende kop kaffe.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21/5-25 og vi forventer at holde samtaler i uge 22. Stillingen ønskes besat per 1/7-25.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Ansøg her
Retur til søgning