Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Er du nyuddannet sygeplejerske, og har du lyst til at specialisere dig i behandling af sår?

Leder du efter faglig udvikling, stærkt fællesskab og spændende patientforløb – så bliv sygeplejerske hos os på afsnit 1551, Ortopædkirurgisk Afdeling. Her behandler vi patienter med sår, hoftefrakturer og amputationer. Vi tager imod patienter direkte fra skadestuen, hvor de afventer operation, eller fra opvågningen efter deres indgreb.

Lige nu mangler vi en sygeplejerske, der er interesseret i at dygtiggøre sig i behandling af sår. Lyder behandling med larver, VAC, amputationer og diabetiske fodsår spændende for dig – så læs videre. Vi er højt specialiserede plejepersonale og læger i sår, og vi kan give dig en god oplæring og løbende supervision.


Hvad tilbyder vi?

  • En 24-37 timers ansættelse
  • Weekend hver 2. eller 3. uge
  • 6-8 vagter på en 4-ugers periode
  • Stor indflydelse på vagtplan og på opgaveløsningen
  • En varieret arbejdsdag med stort patient-flow
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi prioriterer pausen sammen – også selvom vi har travlt
  • Et netværk af rare kollegaer, der glæder sig til, at du begynder hos os
  • Introduktionsprogram, hvor du er ude af normeringen den første måned
Bliv en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab

Vi arbejder med helhedspleje inden for ortopædkirurgiske subspecialer, så du får plads til at fordybe dig i sårpleje. Vores patienter har ofte flere samtidige sygdomme, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dig som både medicinsk og akut-sygeplejerske.

Du vil opleve en bred variation – fra akutte og komplekse forløb til kortere indlæggelser, hvor patienten hurtigt kan udskrives til eget hjem.

”Det er fantastisk at følge en sårheling og se, hvad kroppen gør for at optimere sig selv. Tænk fx på vores patienter, der får amputeret tæer, fod eller hele benet – og alligevel kan hele op og hurtigt komme videre med deres liv. Det er der noget livsbekræftende i, synes jeg”
Medarbejder, afsnit 1551

Læs også vores nyhedsartikel om, hvordan plejen arbejder med sår.

Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team med både erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi værdsætter samarbejde, faglig udvikling og ikke mindst et godt socialt miljø, hvor hjælpsomhed, humor og åbenhed er en naturlig del af hverdagen.

På afsnittet holder vi flere sociale arrangementer, og som ansat på Nordsjællands Hospital kan du træne i arbejdstiden.

Du kan få et indtryk af afdelingen på Instagram og på vores hjemmeside.


Vi glæder os til at høre fra dig

Vi tilbyder en ansættelse i fast stilling på 32-37 timer/ ugentligt snarest derefter. Ansøgningsfristen er d. 27. maj 2025 – vi glæder os til at modtage din ansøgning!






Ansøg her

Retur til søgning