Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Praksisnær kvalitets- og udviklingssygeplejerske til "De midlertidige pladser" hos Træning og Rehabilitering i Fredensborg Kommune

Har du erfaring med at udvikle og implementere sundhedsfaglige arbejdsgange? Brænder du for at sikre høj kvalitet i den kliniske sygepleje og kompetenceudvikling af dine kollegaer? Så er du måske vores nye kvalitets- og udviklingssygeplejerske!

Om stillingen
Som kvalitets- og udviklingssygeplejerske får du en central rolle på vores afdeling for midlertidige pladser, hvor vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og kompetenceprofiler. Vi deltager aktuelt i afprøvning og implementering af de elektroniske kompetenceprofiler "MySkills", hvilket giver os en struktureret tilgang til udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Vi har desuden et skarpt fokus på sundhedsfaglig dokumentation med særlig opmærksomhed på sundhedslovsydelser, som harmonerer med arbejdet med kompetenceprofiler. Vi prioriterer på de midlertidige pladser at dedikere tid til kvalitetsarbejdet og fortsætte udviklingen af sygeplejen.

Du vil referere til den sygeplejefaglige afdelingsleder og få ansvar for at sikre høj kvalitet i sygeplejen gennem undervisning, implementering og evaluering af indsatser. Derudover vil du dele kontor og arbejde tæt sammen med husets farmakonom, som har fokus på kvaliteten i medicinhåndteringen.

Dine ansvarsområder
  • Sikring og udvikling af arbejdsgange og vejledninger.
  • Kompetenceudvikling og introduktion af nyt personale, herunder bedside-undervisning.
  • Tovholder på implementeringsopgaver som hygiejne, faldforebyggelse og instrukser.
  • Gennemgang og audit af journaler for at sikre korrekt sygeplejefaglig dokumentation samt efterfølgende undervisning i samarbejde med afdelingens superbruger.
  • Lokal håndtering og læring fra utilsigtede hændelser (UTH).
  • Sparring og støtte til oplæringsvejledere, elever og studerende i forhold til faglige problemstillinger.
  • Deltagelse i arbejdsgrupper og vidensdeling på tværs af kommunen, herunder deltagelse i kvalitetsnetværket og bidrag til udvikling i center for ældre og forebyggelse som helhed.

Vi søger dig, som...
  • Har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske, erfaring som udviklingssygeplejerske og en relevant uddannelse evt. på master- eller kandidatniveau.
  • Har erfaring med undervisning og oplæring af sundhedspersonale.
  • Besidder stærke pædagogiske og formidlingsmæssige evner med en anerkendende og positiv tilgang.
  • Har erfaring med implementering af nye indsatser og arbejder struktureret.
  • Kan arbejde selvstændigt og håndtere flere opgaver samtidig.
  • Har erfaring og indgående kendskab til Nexus.
  • Kan bidrage til tværfagligt og tværsektorielt udviklingsarbejde.

Vi tilbyder
  • En spændende og udviklende stilling med stor selvstændighed.
  • Et tæt samarbejde med engagerede ledere og kollegaer.
  • Mulighed for at præge kvaliteten af sygeplejen i Fredensborg kommune.
  • Netværk for udviklingssygeplejersker i kommunen.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen, men vi er åbne for dialog om arbejdstiden. Stillingen er fleksibel og tilpasses opgaverne. Din arbejdstid vil primært være i dagtimerne uden weekendarbejde, dog kan skæve arbejdstider forekomme, efter aftale med din leder, så alle vagtlag får glæde af dig.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV senest d. 23/2. Vi sender indkaldelserne til samtalen d. 24/2 og afholder samtaler d. 26 og 27/2.
Tiltrædelse i stilling 1/4.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Askengren på telefon 21 62 56 70.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning