
Beboerkoordinator (sygeplejerske) til Plejehjemmet Bomi-Parken
Kan du se dig selv koordinere hverdagen på et plejehjem, der sætter beboerne allerførst?
Vil du være med til at få fagligheder til at vokse og gro?
Kan du være med til at sikre kvaliteten i den sundhedsfaglige dokumentation?
Vi søger en beboerkoordinator til det ene af vores fem teams.
Som beboerkoordinator vil du have den daglige og faglige koordinering af teamet, hvilket indebærer, at du skal kunne hjælpe med at prioritere og skabe sammenhængskraft. Du bliver en del af et team med 15-18 beboere og 10-11 fastansatte. Ligeledes indgår du i arbejdsfællesskabet med husets øvrige koordinatorer. Du refererer til den ene af vores to teamledere. Det er dig, der sikrer den røde tråd i dokumentationen, og at det fælles fokus er, at beboerne lever det liv, de ønsker. Derudover er du en drivende kraft i teamet, som kan motivere og bidrage til gode dage for alle.
Bomi-Parken er et selvejende plejehjem på Amager. Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vores kerneopgave er makkerskabet med beboeren og dennes familie. Du skal derfor ville arbejde med samskabelse og have lyst at arbejde med fællesskabet som afsæt for at give beboerne mulighed for at leve det liv, de ønsker. I Bomi-Parken ønsker vi at være et hjem frem for en institution, og du har en vigtig rolle heri. Vi ønsker, at vores beslutninger har afsæt i, hvad beboerne ønsker i deres liv og hverdag. Derfor vil vi gerne bruge meget tid på at være sammen.
Du tror på værdien af, at beboerne styrer opgaverne, du går forrest og kan holde fast i den prioritering.
Du deltager i et vist omfang i den daglige pleje, hvor du opsporer tidlige tegn og hører, hvad beboerne ønsker for deres liv og hverdag.
Du kan agere ansvarshavende på tværs af huset, når der er behov, og du kan støtte de sygeplejestuderende, vi har i huset, i deres faglige udvikling.
Vi ser ikke de ældre som syge, men som ældre med aldersbetingede lidelser, som vi skal afhjælpe. Lidelser som hjælpeløshed, ensomhed eller kedsomhed er i vores optik at ligestille med sygeplejefaglige lidelser. Og dem skal vi forebygge så godt, vi kan.
Her bor op til 86 ældre, fordelt i fem teams. Huset er bygget i 2010. Vi får dagligt gæster udefra i vores aktivitetstilbud og café, ligesom beboerne har besøg af familier, venner og frivillige. Vi laver selv al maden i vores køkken, og vi har en kvalitetssygeplejerske, en ergoterapeut og en fysioterapeut ansat. Vi har også en tillidsrepræsentant og fire arbejdsmiljørepræsentanter, som bliver dine samarbejdspartnere. Vi er praktikplads for SSH- og SSA-elever samt sygeplejestuderende. Vi værdsætter vores gode samarbejde på tværs af fagligheder og ansvarsområder om vores fælles kerneopgave.
Se mere på boligertilaeldre.kk.dk/bomi-parken og facebook.com/bomiparken.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Stillingen er med ansættelse den 1. marts 2026 eller efter aftale.
Mere information
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte forstander Mette Clemmensen på 82 56 67 09 eller teamleder Sevime Sejdini 29 31 10 08. Her kan du også rekvirere en uddybende stillingsbeskrivelse.
Søg via linket senest torsdag den 8. januar 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 13. januar.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=210980&DepartmentId=21669&MediaId=4766&SkipAdvertisement=true
Venlig hilsen
Københavns Kommune
🕑 37 timer | København S | 2026-01-08 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning


