
Uddannelsesleder til Danmarks største sygeplejerskeuddannelse
Vil du være med til at forme fremtidens sygeplejerskeuddannelse i en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation. Har du kendskab til uddannelsesområdet? Og har du lyst til at være en del af et tæt samarbejdende lederfællesskab? Så er det dig, vi leder efter.
Som uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) bidrager du til at løse en af samfundets store velfærdsudfordringer ved at tage ansvar for at udvikle uddannelsen, så den matcher samfundets behov. Vores vision er, at vi med mod og nysgerrighed uddanner fremtidens sygeplejersker. Det gør vi sammen med vores studerende, aftagere og meduddannere. En tæt kobling mellem teori og praksis er altafgørende for at lykkes. Vi har brug for dig, som kender uddannelsesområdet og vil bruge din viden fra sundhedssektoren i udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen.
Der sker meget på sygeplejerskeuddannelsen i disse år. Vi er i fuld gang med en reform på professionsbachelorområdet, hvor sygeplejerskeuddannelsen skal gentænkes med mere fokus på bl.a. koblingen mellem teori og praksis samt tværfaglighed. Og vi arbejder med KP’s strategi, hvor vi på sygeplejerskeuddannelsen blandt andet fokuserer på studiefællesskaber, simulationsbaseret undervisning, brobygning til ungdomsuddannelser, AI og digitalisering i og omkring undervisningen.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads i rivende udvikling, fuld af liv fra engagerede studerende og medarbejdere med høj faglighed.
Om jobbet
Som uddannelsesleder kommer du til at indgå i et fagligt stærkt uddannelsesmiljø. Nogle af dine opgaver går på tværs af ledelsesområder, særligt inden for Det Sundhedsfaglige Fakultet. Uddannelsesledergruppen samarbejder tæt med instituttets og fakultetets øvrige ledere. Du bliver personaleleder for ca. 25 engagerede undervisere, som faciliterer de studerendes læring gennem undervisning, vejledning, eksamination, og som desuden har opgaver inden for efter- og videreuddannelse, samt forskning- og udvikling.
Dine ledelsesopgaver bliver at sætte forskellige kompetencer i spil, lede dine medarbejdere gennem rammesætning og facilitering og herigennem sikre, at uddannelsesindsatserne har den rigtige retning i forhold til professionen. Du har budgetansvar for dit eget ledelsesområde, hvilket inkluderer ansvar for lønforhandlinger, ansættelser mv.
Som uddannelsesleder refererer du til institutchefen, og udover at være en del af sygeplejerskeuddannelsens lederteam, kommer du til at indgå i instituttets samlede ledergruppe sammen med uddannelseslederen fra ernæring- og sundhedsuddannelsen og lederen af Forsknings- og Udviklingsenheden.
Din profil
Du har en relevant uddannelse på master- eller kandidatniveau og gerne en lederuddannelse. Herudover har du erfaring fra en offentlig, politisk styret organisation. Det er helt afgørende, at du har lyst til at gøre en forskel på Danmarks største sygeplejerskeuddannelse, hvor vi er optaget af at udvikle uddannelse i krydsfeltet mellem teori og praksis. I dette arbejde vil det være vigtigt, at du har erfaring fra/kendskab til uddannelsessektoren eller har arbejdet med uddannelse i andre sammenhænge. Vi ser det som en fordel, hvis du kan trække på erfaring fra tidligere jobs i sundhedssektoren og meget gerne sygeplejerskeprofessionen.
Vi lægger vægt på:
- Du har ledelseserfaring og har arbejdet med forandringsledelse, hvor du formår - sammen med dine lederkolleger - at skabe følgeskab til de forandringer, vi står midt i.
- Du brænder for personaleledelse herunder ledelse af specialiserede vidensmedarbejdere og motiveres af at se dine medarbejdere udvikle sig.
- Du ser samarbejde, videndeling og sparring som en helt naturlig del af dit arbejde.
- Du værdsætter samarbejdet i en ledergruppe, hvor I gensidigt udveksler erfaringer og lærer af hinanden.
- Du er god til at etablere relationer internt i organisationen og eksternt med vores meduddannere og andre interessenter.
- Du har erfaring med tværprofessionelt samarbejde og formår at sætte dette i spil til gavn for studerende og KP’s øvrige uddannelser.
Om os
Sygeplejerskeuddannelsen på KP er Danmarks største sygeplejerskeuddannelse. Der er fem uddannelsesledere på sygeplejerskeuddannelsen, hvoraf én er placeret på Campus Nord i Hillerød. Ledergruppens opgave er at gå forrest i udviklingen af uddannelsen gennem involvering og dialog med vores dygtige medarbejdere og studerende. Vi er en tæt samarbejdende ledergruppe, som støtter hinanden og løfter sammen. Vi har kontorfælleskab på Campus Nørrebro på Tagensvej.
På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som uddannelsesleder med start den 1. februar 2025.
Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Sussie Heidi Bratbjerg Israelson på tlf.: +4551512316.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 04-12-2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag den 9. december og 2. samtaler torsdag den 18. december 2025. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
🕑 37 timer | København V | 2025-12-04 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning






