Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Afdelingsleder til det moderne specialplejehjem Solgaven i Valby


Er du optaget af nærværende ledelse, og kan du skabe følgeskab? Vil du personlig og faglig udvikling for både dig og dine medarbejdere? Så er du vores nye afdelingsleder.

 

Vi søger en afdelingsleder til specialplejehjemmet Solgaven Valby, der er et landsdækkende tilbud for blinde og svagsynede ældre. Vi drømmer om en leder, der vil arbejde for helheden, kerneopgaven og den fælles mission om et specialtilbud med højt fagligt niveau.

 

Med den nye ældrelov sætter vi et øget fokus på selvbestemmelse for de ældre, tillid til medarbejderne og et tæt samspil med de pårørende, hvorfor det skal falde dig naturligt at indgå i de relationelle opgaver.

 

Vi tilbyder dig

 

 

  • at blive en del af et udviklingsorienteret specialplejehjem, hvor vi alle er specialiseret i at arbejde med blinde og svagsynede beboere, og hvor vi hele tiden rækker ud efter nyeste viden på området

 

  • en attraktiv lederstilling i en afdeling med fagligt dygtige medarbejdere, hvor du går forrest og er tæt på kerneopgaven

 

  • fire erfarne lederkollegaer, hvor I sammen arbejder for en høj faglighed og god trivsel i hele huset

 

 

Om dig

Du er nysgerrig, ambitiøs, anerkendende og udviklende, og du har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse, erfaring med ledelse og arbejdet med ældre.

 

Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse på minimum diplomniveau, tilbydes du og forventes det, at du tager uddannelsen i forbindelse med opstart hos os.

 

Som vores nye afdelingsleder, er du optaget af at skabe de bedste vilkår for følelsen af hjemlighed, gode rammer for fællesskaber og sociale relationer for vores beboer.

 

Det gør du ved at

 

 

  • være en synlig og nærværende leder, som kan skabe følgeskab og understøtte medarbejdernes engagement, så de til stadighed skaber en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne på tværs af faglighed og vagtlag

 

  • have blik for den enkelte medarbejder og dennes faglige udvikling

 

  • være kommunikativ stærk og arbejde anerkendende med psykologisk tryghed for gruppen

 

 

Derudover er du udviklingsorienteret, søger ny viden og søger at skabe fælles løsninger. Du har lyst til at arbejde med kvalitetssikring og udvikling i kerneopgaven på et plejehjem, som er den del af en stor, politisk styret organisation i konstant bevægelse.

 

Sidst men ikke mindst navigerer du naturligt i spændet mellem nærværet med beboere, pårørende, og medarbejdere og dine administrative ledelsesopgaver.

 

Om Solgaven Valby – et landsdækkende tilbud

Solgaven Valby er en selvejende institution under Dansk Blindesamfund beliggende i Valby tæt på S-togstationen København Syd (se ruteplan til Solgaven Valby).

 

Solgaven Valby er et særligt indrettet hus med 93 plejeboliger. I tilknytning til plejehjemmet er der 26 ældreboliger for personer med synshandicap samt et aktivitetscenter for ældre borgere med synshandicap og en åben café.

 

Vi er ca. 123 medarbejdere på tværs af ti faggrupper. Som noget særligt har vi også mobility-instruktører, der blandt andet underviser personalet i ledsagerteknik, måltidsteknik, øjensygdomme og den verbale guidnings betydning.

 

Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune, og organisatorisk er Solgaven placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Syd. Det er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområde samt med mulighed for at blive understøttet af sundhedsfaglige konsulenter, pårørendevejledere, økonomikonsulenter og rekrutteringskonsulenter.

 

Som selvejende plejehjem har vi en bestyrelse, som er øverst ansvarlige for plejehjemmet, mens forstanderen står for den daglige drift og ledelse. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige Solgavehjem under Dansk Blindesamfund, og Dansk Blindesamfund er repræsenteret i bestyrelsen.

 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Din primære arbejdstid vil ligge kl. 8.00-16.00, men da vi er en døgninstitution, kan der være behov for møde de forskellige vagtlag enten tidligere eller senere på dagen.

Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi og straffeattest samt referencer. 

 

Mere information  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Bettina Routhe Wiegaard på 24 42 03 45. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

I uge 33 og 34 holder Bettina ferie, og der kan du i stedet fange afdelingsleder Pia Günther på 27 62 92 69.

 

Læs mere om Solgaven Valby. Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.

 

Søg via linket senest søndag den 31. august 2025

Vi afholder 1. samtale tirsdag den 9. september 2025 og 2. samtale torsdag den 18. september 2025.

Kandidater, der går videre til 2. samtale, vil skulle igennem et testforløb mellem samtaler samt en case i forbindelse med 2. samtalen.



Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=208457&DepartmentId=19729&MediaId=4766&SkipAdvertisement=true

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Venlig hilsen
Københavns Kommune

 



🕑 37 timer  |  København  |  2025-08-31 23:59:00



Ansøg her

Retur til søgning