Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske til ny ludomanibehandling

Vil du være med til at skabe Novavis nye ludomanibehandling? Vi bygger lige nu et helt nyt behandlingstilbud til mennesker med ludomani — og vi leder efter 4 stærke fagpersoner til vores nye team hos Novavi.

Behandlere til ny ludomanibehandling

Vil du gøre en forskel for mennesker med spilafhængighed?
Trives du med at levere høj faglig kvalitet og være med til at skabe noget nyt – i en organisation med stærke værdier og et godt arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi leder efter!
 

Vi søger fire behandlere til vores nye team:

  • Én autoriseret psykolog
  • Én sygeplejerske
  • To socialrådgivere

Om stillingen

Novavi har modtaget midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at starte behandling af mennesker med ludomani og deres pårørende.

 

Vi trækker på mere end 60 års arbejde med rusmiddelbehandling og står derfor på et solidt fundament af evidensbaserede metoder, forskning og praksiserfaring i forhold til behandling af afhængighed.

 

Behandlingen starter op i september 2025, og du bliver en del af et helt nyt team, hvor du får høj grad af indflydelse på opstarten – og samtidig en del af en velfungerende organisation med et stærkt fagligt fællesskab.

 

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med ludomanibehandling og gerne kognitiv adfærdsterapi og motivational interviewing
  • Trives i mødet med forskellige mennesker og har en høj faglig etik
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og bidrager til en stabil dagligdag
  • Motiveres af at være med i opstartsfasen, hvor ikke alt er givet på forhånd
  • Arbejder selvstændigt, men værdsætter det tværfaglige samarbejde
  • Er fleksibel i forhold til arbejdssted og transport
  • Dokumenterer systematisk – gerne med erfaring i Feedback Informed Treatment (FIT)

Dine arbejdsopgaver

  • Terapeutiske og motiverende samtaler – individuelt og i grupper
  • Både fysiske og online behandlingsforløb
  • Pårørendesamtaler og støtteforløb
  • Samarbejde med kommuner og andre aktører om helhedsorienterede indsatser
  • Koordination med øvrige enheder i Novavi ved dobbeltdiagnoser eller anden afhængighed
  • Løbende dokumentation og evaluering af forløb

 

Om os og teamet

Du bliver en del af et nyoprettet team.  Da vi er i fuld gang med at bygge op, er vi ved at finde ud af den endelige struktur. Vi ved dog, at din arbejdsuge vil foregå med nogle dage i Glostrup, og så enkelte dage i enten Køge, Frederikssund eller Roskilde. Efter behov forventes du også at skulle arbejde fra andre af vores enheder. Endelig er det vigtigt du kan varetage online samtaler, da vi behandler mennesker med ludomani fra hele landet. 

 

Vi finder ud af den endelige struktur sammen.

 

Teamet kommer til at bestå af fire behandlere, en læge, en sekretær og en enhedsleder.

 

Vi vægter fællesskab, faglighed og trivsel højt. Vi spiser frokost sammen, løfter i flok – og vi hjælper hinanden, især når der er travlt.

 

Vi arbejder evidensbaseret, holder ugentlige behandlingskonferencer og modtager ekstern supervision. Novavi har fokus på kompetenceudvikling og arrangerer hvert år en stor virksomhedskonference for alle ansatte.

 

Praktisk om arbejdstid

  • Det samlede ludomanibehandlingstilbud forventes at holde åbent alle hverdage.
  • Du skal være villig til at udvise en vis fleksibilitet ift. dine arbejdstider, da vi forventer at holde åbent en-to aftener om ugen til kl. 19.00.
  • Lukket i weekender og på helligdage
  • Online samtaler kan efter aftale varetages hjemmefra

Ansættelsesvilkår

  • 37 timer ugentligt
  • Tiltrædelse 1. september 2025
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (KL og relevant faglig organisation)
  • Du skal forvente at varetage behandling fra forskellige lokationer, men vil indgå i et team, der har base i Glostrup
  • Uanset arbejdssted vil der være gode transportmuligheder med offentlig transport

Ansøgning

Send ansøgning, CV og relevante bilag senest 25. juni 2025.

  • Første samtale: 1. eller 2. juli
  • Evt. anden samtale: 7. juli

Vil du vide mere om stillingen?
Kontakt Isabella Smith Hjortkær, enhedsleder – 51 48 99 79 eller Sidsel Due, direktionskonsulent – 23 37 51 04

 

Om Novavi

Novavi er en not for profit-fond, der er drevet af visionen om at hjælpe mennesker til ’et liv uden styrende rusmidler’.

 

Vi tilbyder behandling for alkohol- og stofafhængighed og rådgivning til pårørende, og fra 1. september tilbyder vi ludomanibehandling. Vores tilgang bygger på faglighed, empati og respekt.

 

Vi arbejder tæt sammen med kommuner, regioner og andre aktører – og vi prioriterer et fagligt miljø, hvor udvikling og trivsel går hånd i hånd.

 

Læs mere om os her: novavi.dk.

 

Lyder det som noget for dig?

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os:
novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi

 

Vi opfordrer alle til at søge

Vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, baggrund eller livssituation – til at søge stillingen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen her: Behandlere til ny ludomanibehandling



🕑 Fuldtid  |  Glostrup  |  2025-06-25 23:59:00



Ansøg her

Retur til søgning