Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Vi søger en visionær og engageret klinisk underviser til Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv terapi på Herlev og Gentofte Hospital

Har du lyst til at være klinisk underviser for en stor gruppe kliniske vejledere og sygeplejersker, der sætter faglighed og arbejdsglæde højt? Så har vi et godt job til dig!

Vi søger en sygeplejerske med interesse og erfaring for det prægraduate område, der kan varetage den overordnede og koordinerende opgave som klinisk underviser i relation til de sygeplejestuderende og elever, vi har i afdelingen. Vi er en fælles afdeling, dog starter du på Herlev matriklen, men på sigt skal du varetage opgaven på begge matrikler, denne proces planlægges i tæt samarbejde med din erfarne makker på Gentofte.

Vi har primært studerende og elever i afsnit, hvor de kan opfylde deres læringsmål, som hos os er i de sengebærende enheder – opvågningsafsnit og intensivt afsnit. Vi har over år fået flere studerende og elever end vi har sengepladser så vi er meget kreative i forløb hvor alle hjælpe med uddannelsen, her særligt på operationsafsnit, men vi koordinerer og planlægger alt efter behov og læring inden for de enkelte patientforløb. Så der er en del ledelsesopgaver i denne planlægning.

Vi ønsker du opretholder dine kliniske kompetencer og en del af vores afdeling, så der planlægges med at du har 2 dage i klinikken med blik på læring og vejledning, og 3 dage til administrativt arbejde. Når du har opgaven på begge matrikler, ser vi på en ny fordeling. Desuden bidrager du med arbejde i klinikken i ferieperioder hvor der ikke er studerende og elever.

Din nærmeste leder bliver oversygeplejersken i enten Opvågningen eller på Intensiv. Det afhænger af dine primære kompetencer hvilket afsnit du bliver tilknyttet.

I relation til den overordnede koordinering og fordeling af studerende vil du have et tæt samarbejde med din makker på Gentofte og Chefsygeplejersken.

Der er fast mødestruktur med vejledergruppen, ligesom vi har udarbejdet samarbejdsaftaler med den enkelte kliniske vejleder, da vi arbejder i forskellige afsnit. Her beskrives hvordan du og den enkelte kliniske vejleder samarbejder. Faste møder og gensidige forventninger.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet på kandidat eller masterniveau, eller er indstillet på at erhverve denne, inden for en 4-årig periode.
  • Du har erfaring som sygeplejerske – gerne fra en afdeling der kan sammenlignes med vores.
  • Du er overordnet ansvarlig for sygeplejestuderende og SSA- elever i afdelingen, du koordinerer, planlægger og gennemfører undervisningsopgaver samt fordeler studerende og elever i hele afdelingen.
  • Du bidrager konstruktivt og fremadrettet i udviklings- og forandringsprocesser inden for det pædagogiske felt i vores afdeling.
  • Du faciliterer et positivt og involverende læringsmiljø i hele afdelingen.
  • Du arbejder både alene og i samarbejde med andre og uddelegerer opgaver i tæt samarbejde, ligesom vidensdeling er en naturlig del af din hverdag.
  • Som person er du rolig og har en positiv, anerkendende og reflekterende tilgang.
Vi kan tilbyde dig:

  • Tæt sparring og samarbejde med chefsygeplejersken og oversygeplejerskegruppen.
  • En afdeling hvor der er fokus på faglighed og trivsel med udgangspunkt i give patienten den bedste behandling. Men samtidigt et trygt og sikkert sted at være studerende.
  • Engagerede kollegaer der ønsker Herlevs bedste arbejdsplads.
  • Fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø.
  • Fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling i patientforløbende.
  • Samarbejde med afdelingens ledergruppe, kliniske sygeplejespecialister, kliniske vejledere og en masse engagerede sygeplejersker og studerende.
  • Samarbejde med de øvrige kliniske undervisere på Hospitalsniveau.
Om afdelingen:

Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.

Afdelingen er siden 1. oktober 2025 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker.

Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit.

På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.

På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores Tværfaglige Smertecenter og Sterilforsyning.

Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.

Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikre gode overgange og sammenhæng i patientens forløb.

https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. juli 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Heidi Brønnum-Jacobsen på telefon 3868 2254 eller Klinisk udviklingssygeplejerske Lene Agger på telefon 3867 7376.

Du kan hos begge rekvirere funktionsbeskrivelsen.

Ansøgningsfrist: søndag den 17. maj 2026.

Ansættelsessamtaler : i uge 21 og 22

Vi glæder os til at høre fra dig.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning