Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Unik delestilling: Somatisk akutafdeling og retspsykiatri SL10

Unik delestilling - Somatisk akutafdeling og retspsykiatri.

Bliv en del af to stærke teams – og få det bedste fra begge verdener.

Vi søger to sygeplejersker som kan se sig selv i både det akutte og det retspsykiatriske speciale og måske netop har svært ved at vælge det ene frem for det andet. Somatikken og psykiatrien er med fusionen kommet meget tættere på hinanden og har udviklet et stærkt samarbejde. Vi ser dette som en enestående mulighed for at tilbyde en ny måde at arbejde på.

”Når somatik møder retspsykiatri: En stilling med dybde og bredde.”

Stillingen giver dig en enestående mulighed for at arbejde på tværs af somatisk akutafdeling og retspsykiatri. Du bliver en central del af det akutte patientforløb i akutafdelingen samtidig med, at du varetager pleje og behandling af retspsykiatriske patienter, herunder surrogatfængslede.

Stillingen kræver både klinisk overblik, rummelighed og evnen til at skabe ro, relation og faglig kvalitet i komplekse situationer. Du får en varieret hverdag med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og mulighed for at udvikle dine kompetencer på tværs af somatik, psykiatri og retslige rammer.

Akutafdelingen modtager og behandler akutte patienter døgnet rundt, som primært indbringes med ambulance eller henvises af egen læge/vagtlæge.

Akutafdelingen har 17 pladser i indlæggelsen, 2 traumestuer, en skadestue i Næstved og Slagelse samt bemanding af telefonvisitation af skadestuepatienter.

Vi har et bredt erfaret team, hvor medarbejdere med mange års erfaring arbejder side om side med nyuddannede sygeplejersker.

Retspsykiatrien i Region Sjælland består af fem lukkede afsnit samt Sikringsafdelingen med fire afsnit og et ambulant team.

SL10 modtager patienter der har en kendelse om mentalobservation under indlæggelse, eller er anbragt i varetægtssurrogat.

Vores trygge og helende rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patienter og personale.

Sammen med resten af teamet får du ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden. Du vil i tæt samarbejde med vores patienter og kontaktpersonsteamet have medansvar for pleje og behandlingsforløbet og dokumentationen af dette. Du får en vigtig rolle med at forebygge tvangssituationer samt arbejde recovery-orienteret.

Vi tilbyder:

  • En ny og anderledes måde at arbejde på.
  • Et struktureret introforløb på begge afdelinger.
  • Indflydelse på egen vagtplan indenfor definerede rammer
  • Faglige udfordringer i begge specialer.
  • Variation i arbejdet og mulighed for at afprøve flere funktioner.
  • To ledelser der samarbejder om din ansættelse for at sikre de bedste rammer.
  • Fantastiske kollegaer med et stærkt fællesskab – vi passer på hinanden og sætter pris på et godt grin i hverdagen.

Vi forventer at du:

  • Kan se alle de muligheder en delestilling byder på og ikke er bange for at være en af de første.
  • Er uddannet sygeplejerske og trives i dit fag.
  • Er nysgerrig og opsøgende i dit arbejde og ser vigtigheden i at holde din viden ajour.
  • Er god til at prioritere opgaver og holde hovedet koldt også i pressede situationer.
  • Sætter patienten i fokus og bidrager til et godt samarbejde med både patient og pårørende.
  • Er fleksibel i forhold til blandede vagter, da begge afdelinger arbejder med treholdsskift.
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø med en positiv tilgang, godt humør og løsningsorienteret tilgang.

Det er en fordel hvis du:

  • Har kendskab til enten retspsykiatri eller arbejdet på en akutafdeling.
  • Har nogle års erfaring.
  • Kender til dokumentation i Sundhedsplatformen.

Er du nysgerrig?

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Samtaler forventes afholdt d. 8. juni 2026

Løn sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse ønskes 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.






Ansøg her

Retur til søgning