Drømmer du om et arbejdsliv med mere ro, nærvær og faglig mening?
Som centersygeplejerske hos os får du mulighed for at sætte dit faglige præg, udvikle sygeplejen og skabe tryghed og værdighed for vores ældre beboere – hver eneste dag.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab og en spændende udviklingsproces, hvor vi arbejder målrettet med implementeringen af den nye sundheds- og ældrelov. Samtidig indgår du i et velfungerende tværfagligt team sammen med 8 øvrige centersygeplejersker, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger pr. 1. juni 2026 – eller snarest derefter en engageret og ansvarsfuld centersygeplejerske til et vikariat med mulighed for fastansættelse. Stillingen er fuldtid (færre timer kan aftales), primært i dagvagt og som udgangspunkt weekendfri.
Lidt om os:
Fjordglimt er smukt beliggende centralt – tæt ved vandet – og rummer 30 boliger, heraf 8 ægteparboliger, samt en fælles centerbygning.
Vi er en levende og udviklingsorienteret arbejdsplads med en varieret og til tider uforudsigelig hverdag. Opgaverne kan være komplekse, og derfor arbejder vi målrettet med læring, kompetenceudvikling og faglig sparring.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til spørgsmål, refleksion og fælles løsninger. Det er en selvfølge hos os, at vi løfter i flok, og skaber gode relationer til både beboere, pårørende og kollegaer – på tværs af faggrupper og vagtlag.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, og har fokus på at skabe et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne med udgangspunkt i deres livshistorie.
Vores arbejde tager afsæt i:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- En værdig og tryg afslutning på livet
Vores værdighedspolitik og fokus på kerneopgaven tager udgangspunkt i, at:
”Vi støtter borgeren til et sundt og værdigt liv.”
Om jobbet:
Som centersygeplejerske får du en central rolle i den sygeplejefaglige indsats, hvor du både arbejder tæt på borgerne, og har ansvar for udviklingen af den samlede sygepleje på plejecentret.
Du bliver samtidig en vigtig medspiller i implementeringen af den nye sundheds- og ældrelov og i arbejdet med at sikre sammenhængende, kvalitetsprægede og borgercentrerede forløb i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan planlægge, udføre og udvikle sygeplejefaglige indsatser med høj kvalitet
- Arbejder forebyggende og sundhedsfremmende og tager initiativ til forbedringer
- Kan indgå og koordinere komplekse plejeforløb og bevare overblik i en travl hverdag
- Bidrager til faglig kvalitet, dokumentation og løbende kvalitetsudvikling
- Understøtter og styrker den faglige kvalitet på plejecentret sammen med SOSU´er, elever og afløsere i praksis
- Arbejder borgercentreret og relationsskabende – gerne med kendskab til neuropædagogik.
- Inddrager pårørende respektfuldt som en naturlig samarbejdspartner
- Er struktureret, fleksibel og handlekraftig – også når hverdagen ændrer sig
- Kommunikerer tydeligt, åbent og anerkendende
- Bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø præget af engagement og humor
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fagligt stærke og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for beboernes trivsel og pleje
- Et velfungerende team, hvor sparring, vidensdeling og tæt tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen
- Et godt arbejdsmiljø med åben dialog, høj trivsel og samarbejde
- Stor indflydelse på eget arbejde og vagtplan, samt selvstændige og varierede opgaver
- Gode muligheder for faglig udvikling – bl.a. i forbindelse med implementering af ny sundheds- og ældrelov – i samarbejde med ældreområdets øvrige sygeplejersker
- En levende arbejdsplads med uformel omgangstone, humor og ledelse i øjenhøjde
- En grundig og individuelt tilrettelagt introduktion samt løbende faglig sparring – uanset om du er nyuddannet eller erfaren
Praktiske oplysninger
Vi vil gerne lære dig at kende – både fagligt og personligt. I din ansøgning vil vi derfor gerne høre:
- Hvem du er
- Hvad der motiverer dig
- Hvorfor du søger job hos os
Vedlæg CV, eksamensbeviser, udtalelser og evt. oplysninger om referencer
Ansøgningsfrist: 17.5.2026
Vi afholder samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Anni Have Bak på tlf. 99706466
eller
Mail: anni.bak@morsoe.dk
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning



