Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Barselsvikariat i Hjemmesygeplejen Grenaa- Anholt

Vi søger 1 dygtige og engageret sygeplejerske til barselsvikariat i sygeplejen Grenaa.

I hjemmesygeplejen Grenaa leverer vi sygeplejefaglige indsatser til borgere i Grenaa og opland, og tilbydes enten i klinik eller i borgers eget hjem. Du vil primært varetage opgaver i borgers eget hjem.

Opgaverne er både planlagte og akutte, og kan variere med alt fra sygepleje til borgere i stabile forløb til sygepleje ind i komplekse og/eller palliative, terminale forløb. Opgaverne vil derunder spænde bredt fra sygeplejefaglig udredning, forebyggelse og tidlig opsporing til at tage initiativ til rehabiliterende indsats, sårbehandling, medicinadministration og håndtering - herunder IV medicin, ernæringsterapi og meget mere.
Derudover ligger der en vigtig opgave i, at sikre den nødvendige sygeplejefaglige dokumentation, og ikke mindst sparring til og med kollegaer. Du vil også forventes at indgå i den øvrige opgaveløsning sammen med det team du tilknyttes, ved f.eks. at varetage helhedspleje.

Du bliver en del af et selvstændigt, stærkt og velfungerende hus, hvor vi møder hinanden med respekt, hjælpsomhed og humor. Vi vægter faglighed, trivsel og fællesskab. Du vil få et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, både monofagligt i sygepleje- og assistentgruppen men også tværfagligt med de øvrige faggrupper. Vi arbejder i hjemmeplejen Norddjurs i faste teams, hvor tværfaglighed og samarbejde om borgeren er i fokus. Og det vil derfor være en vigtig forudsætning at have både de faglige og personlige kompetencer til at indgå i et tværfagligt team. Og ikke mindst interessen for og lysten til at arbejde med helhedspleje.

Vi ønsker at du:
  • Er fagligt dygtig, engageret og ansvarlig
  • Er god til at kommunikere, og skabe positive relationer og samarbejde med både borger, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Er en holdspiller som bidrager til fællesskabet, og holder fokus på den fælles opgaveløsning med kerneopgaven for øje
  • Trives i en travl hverdag, hvor dagene ikke er ens.
  • Har et godt overblik, hvor du kan prioritere opgaverne samt arbejde selvstændigt målrettet og struktureret
  • Er fortrolig med IT, og med fordel har kendskab til NEXUS omsorgssystem og FMK.
Stillingerne er på fuldtid med arbejde ca. hver 4. weekend.
Stillingen er primært i dagvagt men med deltagelse i dækning af aftenvagter ved behov.
Der kan også drøftes mulighed for afløsning i nattevagt.

Kørekort er en nødvendighed. Der er hjemmeplejebiler til rådighed til sygeplejen.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller os, er du velkommen til at kontakte:
  • Faglig koordinator Mette Klose 30 44 70 59
  • Afdelingsleder Berit Henriksen 24 75 57 51

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes snarest derefter, forventeligt 30. marts 2026

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 






Ansøg her

Retur til søgning