Har du lyst til et job, der udfordrer dig faglig som personligt, så søger vi søger flere sygeplejefaglige kompetencer på Sikringsafdelingen SL15
Vores patienter
Sikringsafdelingen har optag fra hele landet vi og modtager patienter, som har en retslig foranstaltning og er person- eller flugtfarlige. Vores patienter er indlagt på Sikringsafdelingen enten med et farlighedsdekret, en anbringelsesdom til Sikringen eller til mentalundersøgelse. På Sikringsafdelingen kan tryghed for nogle patienter være faste rammer og en låst dør. Du vil møde en hverdag, der er præget af struktur, forudsigelighed og sikkerhed. Du vil derfor få kendskab med at arbejde med psykiatriloven som redskab i dit daglige arbejde.
Vores arbejde er en blanding af kompleks psykiatrisk og somatisk sygepleje. Vi er eksperter i relations arbejde. Størstedelen af patienterne lider af paranoid skizofreni. Vi arbejder efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgruppe. Vi har fokus på recovery i den sygeplejefaglige behandling af vores patienter, hvor vi lægger vægt på at give patienterne en værdig og indholdsrig hverdag i forhold til de fysiske rammer og vilkår som Sikringsafdelingen tilbyder.
Vi lægger stor vægt på samarbejde med patienternes pårørende. For nogle patienter betyder det også, at vi understøtter en genetablering med familie og andre sociale relationer. Og vi afholder informationsaftner for pårørende til vores indlagte patienter. Her får de pårørende muligheder for at få indblik i hverdagen for patienterne på Sikringsafdelingen ligesom der er mulighed for at møde andre pårørende i samme situation.
Hvem er vi
Vi er en blandet gruppe af plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, læger, sygeplejersker og sekretærer.
Vi arbejder i et fagligt miljø, hvor skriftlig og klinisk dokumentation vægtes højt. For at kvalificere patientbehandlingen og patienternes aktiviteter, afholdes der ugentlig tværfaglig behandlingskonference.
Vi er en institution med storpolitisk bevågenhed, da vi er den eneste af sin art i rigsfællesskabet. Vi er transparente i vores arbejde med patienterne og har fokus på hele tiden på at smidiggøre vores arbejdsgange for at øge den patientoplevede behandling. Dele af vores arbejde er drevet af forbedringstanken. Vi afholder derfor ugentlige tavlemøder.
Vi har årlige tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom ombudsmanden og andre interessenter aflægger os besøg.
Vi har de seneste år nedbragt tvang betydeligt.
På Sikringsafdelingen tager vi arbejdsmiljø meget alvorligt. Vi arbejder derfor ikke alene på noget tidspunkt, og vi har af samme årsag en fastlagt sikkerheds- og pleje normering.
Hvem er du
Du skal kunne trives i lange patientforløb, hvor du kan se de små muligheder i begrænsningerne. Aktiviteter og behandling er på patienternes præmisser, hvilket stiller store krav til personalets faglige tilgang. Derfor byder vi på SL15 også det tværfaglige arbejdsfællesskab meget velkomment.
- Du er uddannet sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatri
- Gerne erfaring fra psykiatri, men dette er ikke et krav
- Du har et højt engagement og lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende
- Du et bredt perspektiv og ser faglighed fra mange vinkler
Kontakt
Er du nysgerrig på at høre mere om afdelingen eller stillingen?
Så er du meget velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Charlotte Lisbeth Nielsen på mail: cln@regionsjaelland.dk eller telefon: 2445 5697.
- Assisterende oversygeplejerske Mads Kastrup Quistgaard på mail: mkq@regionsjaelland.dk eller på telefon: 2182 3290
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Attraktivt funktionstillæg efter opnået sikkerhedsuddannelse.
Ansøgningsfristen er den 12. april 2026 og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler fredag den 17. april 2026.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni eller efter aftale.
Vi tilbyder 4 ugers introduktionsperiode. En sikkerhedsuddannelse på 16 fremmødedage og herefter kontinuerlig vedligeholdelsestræning.
Afdeling for retspsykiatri og organisering
Sikringsafdelingen er organiseret under Afdelingen for Retspsykiatri. Til afdelingen hører, foruden Sikringsafdelingen, Den Regionale Retspsykiatri (RAR) samt Retspsykiatrisk ambulatorium (RAS)
Læs mere om Sikringsafdelingen: Sikringsafdelingen - Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Ansøg her
Retur til søgning





