Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske til K1 afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland (26-38)

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling eller et vikariat af minimum 3 måneders varighed til Kirurgisk sengeafdeling.

Kirurgisk sengeafdeling har speciale i ortopædi og subspeciale i øre-næse-halskirurgi samt et tilknyttet sårambulatorie.

Stillingen er 40 t/ugen bestående af vagter med 3 holdsskift. Stillingen er til besættelse fra D. 1. marts 2026, og eller efter aftale.

Vi tilbyder:
  • Flertallet af personalet har en god erfaring i sygepleje både i primær og sekundær sektor.
  • Vi har fokus på, i vores pleje og behandling, at involvere vores patienter og dermed sikrer et sammenhængende og glidende patientforløb.
  • Vores plejeform er tildelt pleje med fokus på et teamsamarbejde, hvor der er løbende kommunikation. Der er en makkerskabs- og mentor ordning, der giver mulighed for kollegialt sparring i hverdagene.
  • Vi har et fokus på faglig udvikling i afdelingen, og har hver uge møder af 15-30 minutters varighed, hvor vi arbejder med udviklingsområder vha. PDSA modellen.
  • Vi har udvalgt enkelte personale som ressource- eller nøglepersoner, som har ansvaret for specifikke områder som hygiejne på afdelingen, arbejdet i medicinrummet mm.
  • Vi har hvert år fokus på at de fastansatte får et sårkursus eller få genopfrisket deres kompetencer inden for sårbehandling.
  • Vi arbejder på at yde en god sygepleje til vores patienter med fokus på kvalitet, og dertil er vi glade for at have studerende/elever, der løbende kommer og giver os nye friske øjne på vores arbejdsgange samt evt. kvalitetsbrister i vores pleje.
  • Vores afdeling er en akut afdeling med stort flow af patienter, hvor bølgerne kan gå højt og, hvor der kan være mange bolde i luften. Derfor har vi fokus på at passe på hinanden, og laver prioritering af arbejdsopgaver vha. prioriteringstrappen.
  • Sammen har vi fokus på patientsikkerhed og det kræver, at man kommer godt ind i arbejdsgange, hvorfor vi bl.a. har tilpasset vores introduktionsmateriale til vores nye kolleger, der kommer i enten fastestillinger eller korte vikariater.
  • Vi yder en akut sygepleje i hverdagene, da vi modtager flere behandlingskrævende akut ortopædkirurgiske patienter.
  • Vi henter vores patienter i kysten, i ambulancefly, såfremt patienterne er kritisk syge. Vi ledsager dem også hjem, hvis behovet er der.
  • Vi har fokus på at styrke vores klinisk faglige blik, så vi kan yde en god kirurgisk sygepleje samt udvikle vores viden og kompetencer i sygeplejefaget.


Vi søger dig, der:
  • Er en teamplayer, og har mod på at komme og blive en del af vores team
  • Gerne har/vil have erfaring indenfor kirurgisk sygepleje. Det vil være en plus, hvis det er indenfor følgende: sårbehandling, ortopædkirurgisk- og eller øre-næse-halskirurgisk sygepleje.
  • Har mod på at udføre og/eller lære instrumentel sygepleje som: anlæggelse af PVK, KAD, nasalsonde, VAC eller lignende.
  • Har en god patientkontakt med en sygepleje tilgang, der passer til den grønlandske kultur
  • Er omstillingsparat, herunder har mod på at lære vores EPJ system; COSMIC
  • Er uddannet klinisk vejleder, og/eller gerne vil følges med studerende/elever
  • Er nysgerrig og tilpasningsdygtig
  • Har mod på at lære fra dig, men også mod på at lære nyt på det faglige såvel som det personlige plan
  • Har evnerne til at ytre sig konstruktivt og kommer med fagligt input
  • Kan udvise tålmodighed og ydmyghed
  • Har mod på at arbejde i 3 holdsskift med weekendvagter hver 2.uge.


Om os:

K1 sengeafdeling på Dronning Ingrids Hospitalet er en del af Kirurgisk Område.

Vi er en travl akut kirurgisk sengeafdeling med mange spændende og udfordrende sygeplejefaglige opgaver.

Vi har et alsidigt speciale med både akutte, elektive og ambulante patienter indenfor ortopædi, sår og øre-næse-halskirurgi.

Vi får patienter, der skal have knæ- og hoftealloplastik eller indlæggelseskrævende øre-næse-halsoperationer, som f.eks. tympanoplastik operationer.

Vi udfører en bred vifte af forskellige sårbehandlinger, hvor patienter med kroniske eller komplekse sårtyper behandles på afdelingen eller i vores sårambulatorie.

Vi har 18 sengepladser og er normeret til 20 fuldtidsstillinger.

Vi er et multikulturelt, alsidigt og tværfagligt team, som består af: sygeplejersker, sundhedsassistenter, fysioterapeut, tolk og køkkenassistent. Iblandt personalet er der udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, koordinerende sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant.

Vi har først og fremmest et stort fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter en god relationsdannelse og sammenhold samt etablering af nye kolleger til teamet. Vi er derudover kendt for at have en god humoristisk tilgang til hinanden i hverdagene.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=26-38

Startdato: D. 1. marts 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 12. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske, Laila Frederiksen, på tlf. (+299) 34 48 67 eller på e-mail: LAFR@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl




Ansøg her

Retur til søgning