Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske til Team for Ældrepsykiatri med passion for arbejdet med ældre patienter

Ved Team for Ældrepsykiatri på Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrien søges der en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentlig  pr. 1. april 2026 eller aftale, da en af vores faste sygeplejersker nu går på efterløn.
Vi er et nyt, men velfungerende team bestående af 6 sygeplejersker og 1 læge.
Vi anvender EPJ (elektronisk patientjournal), SpeechMax og Outlook.

Primært arbejdssted for alle behandlere er i Gødstrup med udekørende funktion samt satellitkontor I Holstebro.

Teamet arbejder med udredning, diagnostisk afklaring og behandling af patienter over 68 år med psykiatriske lidelser, demensudredning samt behandling af demens ved psykisk komorbiditet eller adfærdsforstyrrelser uanset alder. 
Ca. 2/3 af vores patienter har affektive lidelser og ca. 1/3 har demens med svære adfærdsforstyrrelser. 

Vi ser patienter på hverdage både i ambulatoriet og i deres eget hjem. Patienterne er primært bosiddende i Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig Kommune. 

Vi er:
• et velfungerende tværfagligt team med plads og rum til faglige snakke og sparring. 
• sociale, gode til grin og humor 
• meget engagerede i vores job og teamets faglige udvikling 
• et team med godt arbejdsmiljø og uformel omgangstone 
• et team hvor der er tilknyttet fast supervisor/psykolog som styrker faglig og personlig udvikling 
• gode kolleger, der tager vare på hinanden 
• et team med mentorordning og et introduktionsprogram specifikt  til dig, så du bliver klædt godt på til opgaverne 

Vi ser gerne at: 
• du har erfaring med psykiatrisk sygepleje 
• du fx har psykiatrisk specialuddannelse 
• du har erfaring fra demensområdet, ældreområdet eller gerontopsykiatri 
• du kan arbejde selvstændigt med egen patientgruppe 
• du har evnen til at samarbejde tværfagligt med både primær- og sekundærsektor 
• din kernekompetence er relationsdannelse 
• du har erfaring med undervisning og plejefaglig vejledning 

En betingelse for ansættelsen er en tilfredsstillende autorisation samt gyldigt kørekort i kategori B. 
Kørsel til bl.a. hjemmebesøg foregår i egen bil og med kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Marie Holk tlf. 23660411 eller oversygeplejerske Helle Lange tlf, 29668943. Træffetid bedst mandag til fredag kl. 8-15. 
Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 3. februar 2026
Ansættelsessamtaler afvikles henholdsvis den 9. og 10. februar 2026

Lidt mere om os   
I Psykiatrien i Gødstrup er vi mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit i Gødstrup, 3 ambulante klinikker og ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
 

Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som en del af Sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.   


Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.   

 Vi er nemme at komme frem til  
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  

Læs mere om os    
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup her og Team for Ældrepsykiatri her.        

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.   



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning