Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Få hjælp til din ansættelse fra DSR

Få hjælp her

Sygeplejerske søges til sengeafsnit i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet

Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en sygeplejerske i medicinsk sengeafsnit pr. 1/10-2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer.

Om afdelingen:

Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet er en højtspecialiseret afdeling indenfor gastroenterologi og hepatologi, der kun modtager særligt henviste patienter fra andre afdelinger og hospitaler fra hele Danmark, inklusive Bornholm, Færøerne og Grønland. I den medicinske søjle bliver patienter udredt for malabsorption og tarmsvigt, og vi varetager behandlingsansvaret for 240 patienter med tarmsvigt i permanent intravenøs hjemmebehandling (HPN). Vi varetager også behandlingen af patienter med de sværeste tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom. VI tager os desuden af patienter med kroniske leversygdomme og behandler akutte svampe- og medicinforgiftninger. Ydermere udreder vi og indstiller patienter til lever- og tarmtransplantation.

Medicinsk søjle i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet består af et sengeafsnit med 20 døgnsenge og tre ambulante klinikker til hhv. IBD, Tarmsvigt og Leversygdomme, der hver især både ser patienter til ambulant kontrol, men også varetager dagsbehandlinger i form af biologisk behandling, infusioner, venesectio, leverbiopsi og ascitestapning.

I Klinik for Tarmsvigt håndteres desuden det store koordineringsarbejde omkring patienterne i hjemmeparenteral ernæring, der kræver samarbejde med produktionsapotek, regionsapotek, leveringsfirma og hjemmesygepleje.

Vi kan tilbyde følgende:

  • Et velfungerende afsnit med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et individuelt introduktionsforløb, som tilpasses dine behov og erfaringsgrundlag.
  • Gode udviklingsmuligheder med undervisning i afsnittet
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Indflydelse på din vagtplan, så den passer til dit privatliv
  • Sociale arrangementer
Vi søger en sygeplejerske, som:

  • Er engageret og brænder for et komplekst speciale
  • Som er nysgerrig og åben for læring
  • Som med tiden har lyst til at lære fra sig til kommende kollegaer og studerende
  • Har lyst at bidrage til vores fællesskab, både fagligt og socialt
Du refererer til afsnittets 2 oversygeplejersker.

Har du eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen, så kan chefsygeplejerske Bo Marcel Christensen kontaktes på tlf. 35 45 10 65, oversygeplejerske Birthe Vedel Jepsen 35 45 95 22 eller oversygeplejerske Mikkel Riisager Gustafsen 35 45 10 36

Du er naturligvis også velkommen til at komme på besøg og hilse på os i klinikken.

Ansøgningsfrist d. 8/8 2025 og tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend




Ansøg her

Retur til søgning