Vi søger 2 sygeplejersker til dagvagt den 1. juli 2025 eller efter nærmere aftale
Om os
Vi dækker hele den sydlige den af Odsherred Kommune med mødested i Asnæs. Hos os vægter vi kvalitet, faglighed, trivsel, hygge og humor højt, samt et godt arbejdsmiljø med gode relationer.
Vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, elever og studerende og hvor du som sygeplejerske vil have det kliniske lederskab.
I Odsherred Kommune har vi fokus på at skabe attraktive arbejdspladser, som engagerede og dygtige medarbejdere har lyst til at være en del af. Derfor er vi bl.a. i gang med at implementere faste tværfaglige teams i Hjemme- og Sygeplejen, hvor vi både arbejder på at give borgerne mere tryghed og øget sammenhæng i plejeforløbene, og på at give medarbejderne mere fleksible arbejdsforhold og mere indflydelse på dag-til-dag-planlægning og vagtplanlægning.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads, hvor du får medindflydelse og medbestemmelse
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder rehabiliterende
- Mulighed for at bruge din faglighed og sparre med dine kollegaer
- Et fagligt velfunderet team
- Muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt
- Mulighed for at afløse i vores sygeplejeklinik
- Weekendvagt hver 4 weekend, eller efter ønske
Vi forventer at du
- Er uddannet sygeplejerske
- Kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Sætter en ære i at anvende din faglighed, så den enkelte borger er i fokus
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med humor og gå-på-mod
- Er ansvarlig og engageret
- Har kørekort til bil - Vi stiller kommunens biler til rådighed
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer og det skal bemærkes, at der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansættelsesfristen er den 31. maj 2025, hvor efter vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Retur til søgning