Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Assisterende afdelingsleder søges til Døgninstitutionsteam på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden

Vi søger en assisterende afdelingsleder med stærke samarbejdsevner til døgninstitutionsteamet på Børne-Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.


Om døgninstitutionsteamet

Døgninstitutionsteamet (DIT) er et udgående og ambulant behandlingstilbud til unge hovedsageligt i alderen 14-17 år. I DIT varetager vi den ambulante behandling, i den unges eget miljø på døgninstitutionen. DIT er forankret under intensivt afsnit B204 i Glostrup, og består af tværfagligt personale, der alle er specialiserede i behandlingen af målgruppen.


Om jobbet og dine ansvarsområder

Som assisterende afdelingsleder skal du i samarbejde med oversygeplejersken varetage de ledelsesmæssige, koordinerende og pædagogiske funktioner, som er forbundet med det daglige arbejde i teamet.

Dine primære opgaver vil være:

  • At have det overordnede overblik og koordinering af patientløb
  • Sikre den daglige drift
  • Introduktion af nyt personale
  • Sikre at udviklingstiltag implementeres
  • Både have kliniske opgaver og en koordinerende rolle i teamet

Hvem er du?

Vi søger en assisterende afdelingsleder, som har en sygeplejefaglig eller pædagogisk baggrund og med mindst 2 års erfaring fra psykiatrien. Det er en fordel, hvis du tidligere har ledererfaring evt. fra lignende stilling samt erfaring med tværsektorielt samarbejde.

Vi forventer at du;

  • Gerne har erfaring med udvikling og har evne til at vejlede og involvere medarbejderne
  • Kan være stedfortræder i oversygeplejerskens fravær
  • Gerne har børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og evt. videreuddannelse
  • Har evne til at skabe ro og overblik i en travl og uforudsigelig hverdag
  • Har evne og lyst til at sikre at alle har et godt arbejdsmiljø, der bygger på anerkendelse, åbenhed og gensidig respekt.
  • Har kørekort, da du vil skulle transportere dig rundt i regionen i vores el-biler

Du har som assisterende afdelingsleder:

  • Gode samarbejdsevner. For at kunne skabe gode og sammenhængende forløb skal du kunne samarbejde bredt med patienter, pårørende, ledelse og medarbejdere på døgninstitutionerne samt sengeafsnit, ambulatorier og internt i teamet.
  • Lyst til at bidrage med din faglige viden i udviklings- og forbedringsarbejdet
  • Forståelse for kompleksiteten i de unges forløb og er god til at møde dem, der hvor de er

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde med stor mulighed for at præge stillingen og indholdet
  • Arbejdstid fra mandag til fredag i dagtimerne mellem kl. 07.30 og 16.
  • Mulighed for at specialisere dig i målgruppen af unge, der er bosat på en døgninstitution og har behov for psykiatrisk behandling
  • Daglig sygeplejefaglig sparring og planlagt supervision

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Arbejdet ligger i dagstiden på hverdage og ansættelse fra 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Teamet har fysisk base i Glostrup, hvor vi møder og slutter dagen. Meget af det daglige arbejde vil være ude på døgninstitutionerne, samt døgnafsnittene i BUC, både på Bispebjerg og Glostrup.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske på B204 Kirstine Rømer Klingenberg på tlf. nr.: 38 64 09 67 eller pr. mail: kirstine.roemer.klingenberg@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 14.04.25 Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag sendes elektronisk via link på siden. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.
Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning