Én af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer på Fyn. Vi søger derfor en ny kollega.
Trives du i et arbejde med korte patientkontakter? Så er du måske den sygeplejerske, vi søger?
Opvågningsafsnittet søger sygeplejerske pr. 1. april 2025 eller efter aftale, 37 timer pr. uge.
Har du lyst til at arbejde med opvågningssygepleje på et højt fagligt niveau, så kan det være dig, vi søger i vores Opvågningsafsnit.
Vi søger en faglig kompetent sygeplejerske, der fyldt med humor, rummelighed og hjælpsomhed, vil være medspiller i vores team.
Hvem er vi?
Vi er et afsnit i udvikling på rigtig mange spændende områder. Du skal derfor kunne se dig selv i og bidrage positivt til en hverdag, som er fyldt med spændende forandringer.
Vores Opvågningsafsnit er en del af Anæstesiologisk afdeling. Vi har to typer af opvågningspatienter:
- Indlagte patienter, som vi modtager til postoperativ observation inden patienterne skal tilbage til sengeafsnittene.
- Ambulante patienter, som vi modtager, gør klar til operation, og efter endt operation sørger vi for den postoperative observation af patienterne, inden vi udskriver de ambulante patienter direkte til at gå hjem.
Vi varetager opvågning for følgende specialer: parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, obstetrik og gynækologi, samt nefrologi.
I Opvågningsafsnittet er der ansat 10 sygeplejersker og 1 oversygeplejerske. Vi har forskellig anciennitet, kompetencer, alder og alle bidrager med noget forskelligt til vores team.
Vi arbejder godt sammen om vores kerneydelse samtidig med, at vi har det godt sammen som kolleger.
Opvågningsafsnittet har på nuværende tidspunkt åbent fra kl. 7:30 til 19:00 mandag til fredag (fredag til kl. 19.30) og lukket på helligdage.
Vi har pt. følgende vagttyper: kl. 07:30-17:00, kl. 09:00-18:00, kl. 10:00-19:00 og fredage kl. 10:00-19:30.
Vi er praktiksted for kursister under specialuddannelse til intensiv- og anæstesisygeplejerske. Vi er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende og SSA elever.
Vi tilbyder dig
- En spændende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret afdeling.
- Positive og imødekommende kolleger, som udfører opvågningssygepleje på et højt fagligt niveau.
- Dedikerede kolleger, som vil hjælpe dig fagligt og socialt med at falde til hos os.
- Individuelt intro- og oplæringsprogram med faste mentorer og deltagelse i 6 mdr. onboarding.
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring, samt klinisk undervisning hver uge.
- Opvågningsuddannelse efter ca. 1 års ansættelse, hvis denne ikke haves.
- Et arbejdsfællesskab, hvor du er en del af et team med sammenhold.
- Et godt arbejdsmiljø, som vi er stolte af.
- En lydhør og inddragende ledelse, der gerne vil i dialog.
- Vi har en klinisk vejleder til vores anæstesi- og intensiv kursister.
- At medvirke til uddannelse af sygeplejestuderende/SSA-elever, der kommer hos os i korte perioder.
Vi ønsker en sygeplejerske som
- Er god til at samarbejde med dit team, din ledelse og dine samarbejdspartnere samtidig med at du skal kunne arbejde selvstændigt.
- Er positiv og åben for muligheder, og at gå nye veje.
- Aktivt deltager i den fortsatte udvikling af afdelingen.
- Medvirker aktivt til at skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde/arbejdsplads.
- Har overblik og efter endt oplæring kan håndtere en arbejdsdag med mange input.
- Har lyst og evne til at reflektere over egen praksis og det daglige samarbejde.
Kvalifikationer
- Du er uddannet sygeplejerske.
- Du har minimum 3-5 års klinisk erfaring, gerne inden for ét af de kirurgiske specialer og/eller medicinsk erfaring.
- Du vægter faglighed og kvalitet højt og medvirker aktivt til løbende kvalitetsforbedringer.
- Du bidrager aktivt med dine faglige og personlige kompetencer til løsning af vores kerneopgave.
- Du bidrager aktivt til, at vores arbejdsplads forbliver god med en positiv teamånd.
Er du interesseret i en stilling hos os, så kom gerne forbi og hils på os til et kaffemøde, inden du sender din ansøgning. Vi venter spændt på din ansøgning og glæder os til at møde dig.
Vil du besøge os eller har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Gitte Noah-Roed, telefon 29 45 38 45/56 51 83 96.
Du kan også skrive en mail til Gitte på gna@regionsjaelland.dk.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 11. februar 2025 med relevante bilag
Ansættelsessamtaler: onsdag den 19. februar 2025 kl. 8.00-12.00
Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Ansøg her
Retur til søgning