Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Sygeplejerske: Bliv en del af vores superfaglige og kollegiale sygeplejegruppe i Vanløse/Brønshøj/Husum

Kan du lide at arbejde tværfagligt og teambaseret – og brænder du for at skabe sammenhæng i borgernes møde med hjemmeplejen/sygeplejen – så læs videre.

Vi søger sygeplejersker, da vi er i rivende udvikling for at sikre, at sygeplejen fremtidssikres i forhold til den nye ældrelov bl.a. udvikling af nærvisitation og tværfaglige teams. Vi arbejder også med forløb i sygeplejen og selvtildeling af sundhedslovsydelser.

Vi mangler derfor sygeplejersker med lyst til at deltage i udviklingen af en organisering, der tilgodeser borgerens behov optimalt og samtidig har fokus på det faglige miljø for medarbejderne.

Så hvis du har lyst til at

  • tage ansvar for forandringer og bidrage til et stærkt tværfagligt miljø
  • være med til at skabe og opretholde et miljø, der fremmer tværfagligt samarbejde og vidensdeling
Så tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling i et højt sygeplejefagligt miljø, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for nytænkning i ældreplejen med vægt på faglighed og det tværfaglige samarbejde omkring borgeren.

SMS eller ring til os, så tager vi en snak om dine muligheder hos os.

Ring eller send en sms til leder af sygeplejen i Husum Tina Rasmussen Sekyi på 21 57 12 71 eller leder af sygeplejen i Vanløse Charlotte Brejnebøl på 24 52 44 51, hvis du vil høre mere om stillingen. Du er også altid velkommen forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Om jobbet
Hverdagen i Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum (VBH) er præget af stor selvstændighed. Vi er en stabil gruppe sygeplejersker, der har været ansat gennem mange år, og det begrunder sygeplejerskerne bl.a. med: "den gode stemning", ”vi hjælper hinanden”, ”god planlægning af dagen – ro og orden”, ”indflydelse på tilrettelæggelsen af dagen”, ”mulighed for medindflydelse, fordybelse og for udvikling”, ”højt fagligt niveau og god sparring”, ”frihed i opgaverne”, ”god introduktion”, ”god vagtplanlægning der tager hensyn til sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv”, ”rigtigt godt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og -assistenter fra hjemmeplejen – vi er sammen om borgernes forløb”.

Den kommunale sygepleje udvikler sig hele tiden, og du vil møde de fleste specialer og mange spændende faglige udfordringer, når du møder borgerne i eget hjem. Arbejdsopgaverne er fordelt mellem grundlæggende sygeplejeopgaver som fx insulin- og medicindosering og specialiserede sygeplejeopgaver som iv. behandling, palliation, telesår og fald.

Du skal søge stillingen hos os, hvis du

  • har en bred sygeplejefaglig viden og gerne 1-2 års erfaring – meget gerne kompetencer inden for fx. special palliation, demens, ernæring og fald
  • har erfaring med at arbejde struktureret med klinisk beslutningstagen i et rehabiliterende perspektiv
  • indgår positivt og åbent i alle samarbejdsrelationer og er sparringspartner og rollemodel for din kolleger – også fra andre faggrupper
  • har et godt humør, engagement, gennemslagskraft og selvstændighed
  • er en god kollega, der vil bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Du bliver tilknyttet sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum og bliver en del af et fast team omkring borgerne.

Vi er 30 engagerede, fagligt velfunderede sygeplejersker. Vi vægter faglighed og det kollegiale fællesskab højt.

Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du modtager en grundig introduktion til hjemmesygeplejen og hjemmeplejen med udgangspunkt i dine kompetencer.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Mødetiden er primært kl. 07.30-15.30. En vagt møder ind kl. 07.00-15.00.

Stillingen er på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. uge. Hvis du har et stort ønske, kan ansættelsen godt være på 32 timer om ugen, men vi arbejder otte timer dagligt, og derfor har man også hverdagsfridage på fuld tid.

Da du skal cykle rundt, er det vigtigt, at du trives med det. Det er en fordel, at du har kørekort, da vi har en akutfunktion, der så vidt muligt går på skift i gruppen, og som kræver, at man kører bil.

Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Tina Rasmussen Sekyi på 21 57 12 71 eller Charlotte Brejnebøl på 24 52 44 51. Eller hvis du vil tale med en udekørende kollega, kan du kontakte vores disponenter på 35 30 33 61 eller på 35 30 33 70 mellem kl. 14.00-15.00.

Vi beder dig uploade CV, eksamensbevis og autorisation sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 12. februar 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.



Arbejdstid: Dag, Weekend




Ansøg her

Retur til søgning