Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

To sygeplejersker til Akutteamet Silkeborg Kommune

Er du uddannet sygeplejerske og vil du være en del af et velfungerende Akutteam i Silkeborg Kommune? Trives du med en uforudsigelig hverdag med alsidige arbejdsopgaver og kan du se dig selv i den komplekse og subakutte sygepleje?

Vi er et velfungerende team af sygeplejersker med bred sygeplejefaglig erfaring. Vi søger to nye kollegaer til vores team på 37 timer pr. uge eller timetal efter aftale, med ansættelse fra 1. april 2025, eller efter aftale.

Akutteamet tilbyder udvidede kompetencer og varetager ekstraordinære observationer, udredninger og behandlinger ved akut, nyopdaget og kronisk sygdom til borgere i eget hjem, på plejecentre og på de midlertidige pladser. Vi har et stort fokus på at forebygge indlæggelser og samarbejder tværkommunalt og tværsektorielt i Region Midt – bl.a. i forhold til fleksible indlæggelser samt forskningsprojektet ”Hospitalsindlæggelse i eget hjem.”

Vores snitflader i Akutteamet er mange, og vi har vi et tæt samarbejde med bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre i Silkeborg Kommune. Det gælder især sparring, undervisning og sidemandsoplæring. Desuden har vi tæt samarbejde med praktiserende læger, vagtlæger og hospitaler i Region Midt. 

Arbejdsopgaverne i Akutteamet er meget alsidige, og det kræver et højt niveau af sygeplejefaglighed at løse borgerens forskellige behov. Du skal trives i en hverdag med stor selvstændighed og du skal kunne træffe beslutninger der genspejler kerneopgaven.

Vi tilbyder dig:

  • En fast stilling på 37 timer pr. uge, eller et timetal efter aftale, primært dag- og nattevagt. Du har medindflydelse på planlægning af arbejdstid
  • At arbejde med faglige udfordringer, videreudvikling, læreprocesser og kvalitet i sygeplejen
  • At blive en del af et engageret team hvor humor og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Uforudsigelige arbejdsdage med forskelligartede arbejdsopgaver
  • Grundig introduktion og mentorordning

Vi ønsker os, at du:

  • Har 4 års erfaring som sygeplejerske, gerne med erfaring fra akutområdet eller hjemmesygeplejen
  • Har interesse for korttidssygepleje, herunder at skabe hurtig kontakt til borgere og samarbejdspartnere
  • Trives med at arbejde forebyggende, sammenhængende og med målrettede borgerforløb
  • Kan arbejde selvstændigt med overblik til at vurdere, prioritere og koordinere dine arbejdsopgaver 
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og teamsamarbejde 
     

Praktisk:
Organisatorisk er vi placeret under Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune i sektionen ”Sundhed på Tværs”. Akutteamet er et døgndækkende tilbud i hele Silkeborg Kommune. 
Vi arbejder i blandede vagter med ca. 7-10 aften/nattevagter på 4 uger med arbejdsweekend hver 4. weekend. Vi bestræber os på at arbejde i 2 holdsskift. 
Du kan læse mere om struktur og vores politik på området på www.silkeborgkommune.dk under Sundhed og Omsorg. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder af Akutteamet Jonna Stouby på tlf. 2170 5278 eller mail: jonna.stouby@silkeborg.dk
 
Ansøgningsfrist torsdag 20. februar 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. februar 2025. 


Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
 






Ansøg her

Retur til søgning