Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Udviklingssygeplejerske til DSI Kammergave

Er du vores nye udviklingssygeplejerske, som vil være med til at sikre kvaliteten af vores sundhedsfaglige arbejde?

Om stillingen

Vi søger en engageret udviklingssygeplejerske til en deltidsstilling på 30-32 timer om ugen. Stillingen indebærer:

  • Medicinhåndtering: overordnet ansvar for korrekt medicinhåndtering
  • Koordinering og ledsagelse af beboere til læge-, psykiater- og hospitalsbesøg
  • Sundhedsprofiler og journaler: overblik og vedligeholdelse af sundhedsprofiler og sundhedsfaglige journaler
  • Koordinering med sundhedsfaglige: at sikre effektiv koordinering mellem forskellige sundhedsfaglige, såsom læger og psykiatere.
  • Udarbejdelse af sundhedsfaglige instrukser: at udvikle og opdatere sundhedsfaglige retningslinjer og procedurer
  • Supervision og faglig udvikling: at modtage og deltage aktivt i supervision for at arbejde med egen faglig udvikling og selvrefleksion
  • Kvalitetssikring: at arbejde med kvalitetsforbedringer og sikre, at sundhedspleje ydes i overensstemmelse med bedste praksis og patientsikkerhed

Arbejdstiden ligger mellem kl. 8-15 mandag til fredag

Din profil

  • Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med eller interesse i arbejdet med voksne med psykiske udfordringer
  • Du har lyst til at lære og arbejde med den miljøterapeutiske tilgang
  • Du er god til at arbejde struktureret og kan holde overblik i pressede situationer
  • Du er empatisk og god til at samarbejde med både beboere og kolleger
  • Du er åben for at modtage supervision, hvorigennem du arbejder med dig selv og din faglige udvikling

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og harmonisk personalegruppe bestående af 25 passionerede kolleger med faglig baggrund som socialpædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og gartner
  • 18 beboere med diagnoser som skizofreni og psykoselidelser, angst og depression, personligheds- og tilknytningsforstyrrelser samt selvskade. Komorbiditeter kan inkludere spiseforstyrrelser, ADHD, autistiske træk, PTSD, tvangshandlinger og –tanker
  • Muligheden for at arbejde med den miljøterapeutiske tilgang og deltage i supervision og indsigtsgivende coaching
  • En arbejdsplads med høj faglighed

 

Om DSI Kammergave

DSI Kammergave er en selvejende institution og et miljøterapeutisk botilbud for voksne (fra 18 år) med sociale og/eller psykiske udfordringer, uden udadreagerende adfærd. Vi tilbyder en unik arbejdsplads beliggende i smukke omgivelser tæt på Dianalund samt et stateligt byhus i Dianalund.

Ansøgning

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, så send din ansøgning til info@kammergave.dk senest d. 23. aug. 2024 kl. 12.00. Skriv "sygeplejerske" i emnefeltet. Husk at vedhæfte CV + eksamensbevis. Det er et krav, at du er sygeplejerske uddannet.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. d. 1. oktober og meget gerne før. Vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores direktør Zoreen Younis, tlf. 30 73 91 20  –  e-mail zoyo@kammergave.dk Du kan også besøge vores hjemmeside www.kammergave.dk



Arbejdstid: Dag

Deltid 30-32 timer




Retur til søgning