Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Fast stilling i et fantastisk ambulatorium

Sygeplejerske 35 timer 01.09.2024

Dermato-/venerologien er et alsidigt og spændende speciale med mange selvstændige sygeplejefunktioner relateret til børn og voksne med hud- og kønssygdomme.

Dermato-/venerologisk ambulatorium D40 består af et hudambulatorium og en klinik for kønssygdomme. Arbejdstiden er de fleste dage kl. 8-15. Ved senvagt kl. 11.15-18.15.
Som udgangspunkt tilknyttes du også vores sengeafsnit i weekender og på helligdage svarende til 2 vagter hver 6. uge.

Vi sørger naturligvis for rigtig god introduktion til alle funktioner og opgaver både i ambulatorium og sengeafsnit i form af et individuelt introduktionsprogram.

Vi søger en kollega som

  • Er interesseret i og gerne har erfaring med hud- og kønssygdomme.
  • Har lyst til at arbejde med både kort- og langtidssygepleje, hvor dagene er meget forskellige i forhold til tempo og forudsigelighed.
  • Kan lide at arbejde selvstændigt og samtidig er opsøgende i forhold til faglig sparring med kolleger.
  • Er fagligt stærk, tør tænke anderledes og deltager aktivt i udviklingen af sygeplejen i vores afsnit.
Sygeplejeopgaver

  • Planlagte og akutte patientundersøgelser og -behandlinger.
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer både individuelt og i team med en sygeplejekollega.
  • Tværfaglige konsultationer i team med en læge, hvor funktionen er mere assisterende.
  • En stor sygeplejeopgave er kort og præcis patientvejledning/-rådgivning vedr. undersøgelse, behandling og forebyggelse.
Vi tilbyder:

  • Struktureret introduktion og kompetenceudvikling.
  • Et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi som gode kolleger og leder hele tiden gør os umage for at imødekomme individuelle ønsker til arbejdsfunktioner og balancen mellem job og familieliv.
  • 19 kolleger med mange kompetencer. Der er altid en erfaren og hjælpsom kollega lige i nærheden.
  • Intern uddannelse i hud og sår.
  • Monofaglig undervisning og vidensdeling.
  • Generelt gode muligheder for deltagelse i både interne og eksterne kurser, som f.eks. vores årlige Landskursus i Fagligt Selskab for Dermato-/venerologiske sygeplejersker.
Ansøgningsfrist 3. juni 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Klik på ”søg jobbet” for at sende din ansøgning.
For evt. yderligere oplysninger kontakt: Oversygeplejerske Gitte Therming, tlf. 51 71 18 81. Mail: gitte.bachmann.therming@regionh.dk



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning