Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Erfaren sårsygeplejerske søges til Ortopædkirurgisk afdeling

Vi har en nyoprettet spændende stilling som ortopædkirurgisk sårsygeplejerske ledig pr. 01.10.2023

Stillingen er primært i dagvagter med weekendvagt hver 4. uge og mødetiden er 8-16.

Vi opnormerer sårområdet, grundet den demografiske udvikling. Vi får derfor flere komplekse patienter, hvorfor vi ønsker at højne den faglige kvalitet både i forbindelse med det indlagte og ambulante forløb. Organisatorisk vil du være tilknyttet Ortopædkirurgisk ambulatorium, men en del af dine daglige opgaver vil foregå på vores ene sengeafsnit 1, hvor du både skal vidensdele og varetage komplekse sårbehandlinger i samarbejdet med afsnits øvrige sygeplejersker og læger. Derudover vil du også forestå selvstændige sårsygeplejelister i vores sår- og fodcenter.

Sår- og fodcenter er en del af Ortopædkirurgisk ambulatorium. Her varetager vi behandling af komplicerede sår, knogleinfektioner og komplikationer til amputation.

Her møder du et tværfagligt team af specialistsygeplejersker og speciallæger. Vi har et bredt samarbejde med bl.a. bandagist, gipsetekniker og fysioterapeut.

Vores primære opgave er at behandle patienter med vanskeligt helende sår, ofte som følge af en kronisk lidelse f.eks. diabetes og kredsløbsrelaterede lidelser, vi behandler komplikationer til amputation herunder sårhelingsproblemer og hjælper med udfordringer i forbindelse med proteseforsyning. Her varetages også diagnostik og efterbehandling af knogleinfektioner.

Til sår- og fodcenter er der aktuelt tilknyttet 5 sårsygeplejersker, 4 fodterapeuter og 1 fysioterapeuter. I sårambulatoriet har vi overlæge og afdelingslæge lister, samt Multi Disciplinær Team lister (MDT), hvor alle faggrupper samarbejde i forbindelse med behandling af hver enkelt patient. Derudover har vi telefon konsultationer med patienter, som er i forløb hos os, der har spørgsmål til deres behandling og lign.

Personalegruppen har mange forskellige kompetencer og vi er gode til at hjælpe hinanden og bruger dagligt hinanden til sparring. Vi har fokus på evidensbaseret sygepleje og har sygeplejersker med forskellige akademiske kompetencer, herunder kliniske sygeplejespecialister, en forskningsansvarlig PHD sygeplejerske og projektsygeplejersker.

Vi kan tilbyde:
Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads, hvor du bliver en del af en kompetent medarbejdergruppe på 6 sygeplejersker. Vi sørger for, at du får en god introduktion til dine kommende opgaver ud fra de individuelle behov du har for introduktion og oplæring. Du får engagerede kollegaer med faglig stolthed og lyst til udvikling.

Et godt arbejdsmiljø med plads til humor i hverdagen. Vi arbejder som et hold og sammen er vi stærke. Vi løfter i flok og hjælper hinanden med dagens opgaver.

Vi søger en sygeplejerske med følgende profil:

  • Faglig stærk i forhold til behandling af komplekse sår
  • Diplomuddannelse i sårpleje
  • Ansvarlig i hverdagen, er engageret og motiveret
  • Gode kommunikative evner
  • Gode samarbejdsevner og kan lide og arbejde tværfagligt
  • Pædagogiske kompetencer og er klar til at undervise kollegaer og samarbejdspartnere

Sjællands Universitetshospital i Køge er landets 5. universitetshospital og i den forbindelse er et stort arbejde med at transformeres begyndt. Derfor arbejder med en ny strategi: Vores mission er Patienten og vores vision er Suveræn kvalitet. Medarbejdere og ledere er en stor del af strategiarbejdet.

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Inna Jacobsen tlf.: 47 32 31 29 eller på mail inna@regionsjaelland.dk

Du er meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning