Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Regionshospitalet Gødstrup, Udviklingssygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling

 

Vil du være en del af vores forskningsteam og samtidig være en del af et højt kvalificeret sygeplejefagligt miljø -  så kunne Urinvejskirurgisk Afdeling være din nye arbejdsplads. 


Vi søger en udviklingssygeplejerske 37 timer/ugentlig pr. 1/11 2023 eller efter aftale. Du vil blive tilknyttet vores forsknings- og udviklingsteam, som består af afdelingenss forskere og afdelingens nuværende udviklingssygeplejersker. Du skal arbejde halv tid med forsknings- kvalitets- og udviklingsopgaver og den resterende tid i vores klinik eller sengeafsnit. Der må derfor påregnes vagter og weekendarbejde hver 6 weekend. Stillingen fordrer en tæt tilknytning mellem det kliniske praksis og udviklingen, da du både skal være med til at igangsætte og implementere udviklingsområder for fagpersonalet og for patienterne.

 

Faglig og organisatorisk profil

Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet RHG varetager urologien for den nordlige og vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen er fordelt på to matrikler, med sengeafsnit i Gødstrup og klinikker i både Gødstrup og Viborg. Din ansættelse vil være i Gødstrup. Aktuelt råder afdelingen i Gødstrup over 22 heldøgnssenge. Vi har integreret klinik, hvilket betyder lav vagtbyrde for vores plejepersonale.

 

Vi har en meget alsidig arbejdsdag. Vi har elektive og akutte benigne patientforløb. Samtidig har vi 5 forskellige urologiske cancerforløb og patienter med åben indlæggelse i afdelingen. Vi har i 2022 overtaget to gynækologiske senge hvor plejepersonalet varetager pleje og behandling sammen med de gynækologiske læger.

Afdelingen er præget af et stort patientflow. Vi arbejder tværfagligt med både sosa'er, sygeplejersker, fysioterapeuter, serviceassistenter, kirurger og en palliations læge. Vi har integreret klinik som betyder lav vagtbyrde for vores plejepersonale.

 

Vi er ca. 50 plejepersonaler hovedsagelig sygeplejersker. Vi har en robust og meget udviklende afdeling. Samtidig har vi et rigtig godt arbejdsmiljø og er ved at have fundet os til rette i nye fantastiske rammer.

Vi ligger i etagefællesskab med kirurgisk afdeling. 

 

Afdelingen har stor undervisningsforpligtelse og varetager aktuelt uddannelse af sekretærelever, SOSA´er, falckreddere, sygeplejestuderende, medicinstuderende og læger under uddannelse.

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Vi forventer:

  • At du har en kandidatgrad eller anden relevant uddannelse på tilsvarende uddannelsesniveau
  • At du har erfaring fra klinisk udviklings- og kvalitetsarbejde
  • At du er visionær og udviklingsorienteret 
  • At du arbejder selvstændigt, struktureret og har evne til at prioritere opgaverne
  • At du er reflekterende 
  • At du er fleksibel og har en god evne til samarbejde
  • At du har humor og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • At du har gode kommunikative evner, både i mødet med patienter og kollegaer, men også i forbindelse med undervisning

Vi tilbyder:

  • Veltilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet mentor samt løbende evalueringssamtaler
  • En afdeling med flad struktur og høj grad af tværfagligt samarbejde
  • En afdeling/medarbejderstab som er åben for nye tiltag og udvikling
  • Et team bestående af forskere og udviklingssygeplejersker
  • En erfaren medarbejderstab, derfor gode lærings og udviklingsmuligheder
  • En spændende hverdag med høj grad af variation
  • Mulighed for høj grad af indflydelse på indholdet af din funktion

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller ved at kontakte Chefsygeplejerske Bettina Lund-Nielsen på tlf. 26148401 eller udviklingssygeplejerske Mette Saaugaard Olesen på 78431778. Du er også meget velkommen til at kigge forbi afdelingen.

 

Ansættelse fra 1/11 2023 eller efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

 

Ansøgningsfrist: 4/10 2023

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 10/10 2023

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning