Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Kære nyuddannede sygeplejerske. Kunne du tænke dig et godt introforløb med tid til at lære faget og vores arbejdsgange?

Er du nysgerrig på intensiv psykiatri? Så kom ind og sig hej til os på afsnit A4 på Ny Psykiatri Bispebjerg!

A4 er et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med plads til 11 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser. Her bliver du en del af et afsnit, hvor du kan møde alle typer patienter og forløb, og hvor du bliver en del af en tæt og mangfoldig medarbejdergruppe med en solid og erfaren kerne.

Vi har et trygt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder forebyggende for at undgå at bruge tvang. Derfor vil du opleve en rolig atmosfære, selvom du arbejder med meget syge patienter.

Lidt om os og det vi er stolte af!

  • Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start – selvfølgelig med udgangspunkt i dine kompetencer.
  • Vi har et højt fagligt miljø. Du får ugentlig undervisning og sidemandsoplæring fra vores APN-sygeplejerske og vores kliniske specialist.
  • Med respekt for patienten og behandlingen, tilbyder vi æstetisk flotte rammer og nye moderne stuer, og vi inddrager aktiviteter for at give en meningsfuld hverdag, mens de er indlagt
  • Vi vil gå forrest i den miljøterapeutiske psykiatri ved at bruge naturen, og med en have i midten af afsnittet, kigger vi altid ud på flotte omgivelser.
Lidt om din hverdag!

Din fornemmeste opgave bliver at bidrage til, at patienten stabiliseres, så denne kan udskrives eller overflyttes til et åbent afsnit – sandsynligvis til et ambulant forløb. Et behandlingsforløb på A4 kan være fra et par dage til uger.

Konkrete eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Du bliver kontaktperson og ansvarlig for pleje og behandling i udrednings- og stabiliseringsfasen.
  • Du hjælper patienterne med at skabe en så stabil hverdag, som de nu kan rumme i deres tilstand.
Hvordan arbejder vi?

Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienten og kulturen på afsnittet. Hele afsnittet starter derfor på en uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) fra maj 2023. KAT er en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom.

Vores forventninger til dig.

Du er autoriseret sygeplejerske. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, men vi søger dig, der er nysgerrig på specialet.

Helt overordnet søger vi nye kollegaer, der har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden, og som brænder for det tværfaglige arbejde, hvor vi sammen finder de gode løsninger og bidrager til den fælles udvikling.

Vil du vide hvad vi ellers tilbyder dig?

Vi har stor forståelse for behovet for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Derfor lytter vi til dine ønsker, og vi bestræber os på, at du kan få indflydelse på din vagtplan - og der er næsten altid mulighed for at få fri ved ønske.

Din udvikling er højt prioriteret! Er uddannelsen til akutsygeplejerske eller specialuddannet sygeplejerske i psykiatri noget for dig, så kan du få uddannelsen hos os allerede efter 2 år.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter, primær dag/aften. Weekendarbejde ca. 3. uge (8 timers vagter).

Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. maj 2023 eller efter aftale.


Vil du være vores nye kollega?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Morten Fabricius Holmgren på 2156 1806. Vi giver også gerne en rundvisning, eller en kop kaffe.

Søg stillingen via link på siden senest den 16. april 2023.

Vi holder samtaler løbende.



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning