Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Interesserer du dig for den akutte og komplekse sygepleje, og har du lyst til at fordybe dig i specialet Stroke? Så er det måske dig vi søger som Sygeplejerske til Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen, Herlev Hospital

Om afsnittet:
På Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen udreder og behandler vi patienter, som er ramt af stroke i den akutte fase. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3,6 dage.
Hos os har du stor mulighed for at kombinere det akutte med den helt grundlæggende sygepleje. Sygeplejen er målrettet den enkelte patient samt pårørende og er noget ganske særligt, da god sygepleje har væsentlig betydning for patienternes genetablering af fysiske og kognitive færdigheder. Vi er et speciale, som rummer mange udviklingsmuligheder både fagligt, men også personligt, i et bredt tværfagligt miljø.

Til vores 26 patienter har vi dagligt et normeret fremmøde på 9 plejepersonaler i dagvagten, 6 plejepersonaler i aftenvagten og 3 plejepersonaler i nattevagten.
Vi har et stort fokus på at skabe gode og optimale forløb for vores patienter som er indlagt på, eller er i kontakt, med vores afsnit. Vi arbejder derfor målbevidst med at udvikle vores patientforløb, og som et led i dette inddrages afsnittet løbende i projekter, der bl.a. omfatter forskning som kan bidrage til ny viden, til gavn for vores patienter.

Introduktionsforløb:

  • Du får et 5-ugers individuelt introduktionsforløb, hvor du bliver tilknyttet en seniormakker (erfaren sygeplejerske) og hvor vores kliniske sygeplejespecialister er med til at sikre din læring, så du kan få en god og tryg start. Du får samtidigt løbende opfølgende samtaler med Oversygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist, som understøtter din videre kompetenceudvikling i afsnittet.
Om os:

  • Vi arbejder i makkerpar i sygeplejen hvilket betyder, at man altid har en sparringspartner
  • Vi er en kollegagruppe som består af en god og kompetent personalegruppe, der vægter din oplæring og trivsel højt
  • Vi har et udviklende tværfagligt samarbejde
  • Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø med humor, uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et godt læringsmiljø, som er det grundlag, som sikrer et godt forløb for vores patienter og et godt arbejdsmiljø for os andre
  • Vi er et afsnit hvor ledelsen er nærværende og tæt på DIG og på patientforløbene i praksis
  • Vi vægter muligheden for uddannelse og karriereudvikling i afdelingen
  • Vi tilbyder at du som nyuddannet sygeplejerske kan komme på den regionale uddannelse - "Godt på vej i sygeplejen", og som erfaren sygeplejerske har du blandt andet mulighed for at komme på efteruddannelse i "Kritiske og komplekse patientforløb" samt på vores regionale "Neurokursus".
Derudover, vil du måske sætte pris på at vide at:

  • Bus 5 kører lige til døren
  • Du kommer til at arbejde i et farverigt højhus, som med sin højde på 120 meter er Danmarks højeste bygning og et sandt kunstværk
  • Vi har lækre medarbejdertilbud fx massageordning og kantine med stort udvalg af lækre salater (også til veganeren)
  • Du får en SÆRLIG bred pallette af sygeplejefaglige kompetencer
  • Vi har sygeplejeforskning i afdelingen
  • Vi har et innovativt miljø – vi er ikke bange for at prøve nye ting af i klinikken
Vi forventer at du:

  • Har et godt humør
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt
  • Har et stort engagement og ansvarlighed
  • Har en målrettet tilgang til den gode sygepleje af patienter og pårørende
  • Er serviceminded og tilgængelig i forhold til vores patienter
Der er mulighed for fastansættelse på 32/37 timer, vi tilbyder weekendvagt hver 3. weekend, 8 timer. Vi lægger vægt på indflydelse på egen vagtplan og planlægger derfor ud fra en ønskebog.

Ansøgningsfrist: søndag d. 23. april 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Mia Kirketerp på tlf.: 3868 6014 – mail: mia.mygind.kirketerp@regionh.dk
Eller kvalitetskoordinator Lene Koldborg på tlf.: 3868 1130 – mail: lene.koldborg@regionh.dk

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning