Om jobbet
Har du lyst til at udnytte dine kompetencer som sygeplejerske på et plejehjem?
Vi søger en sygeplejerskekollega pr. 1. maj 2023 til vores sygeplejeteam.
Den sygeplejerske der ansættes, vil fortrinsvis have base på Kildevældet. Kildevældet er et moderne plejehjem med 48 boliger fordelt i to sammenhængene huse, med 24 beboere i hvert hus. Der leves et meget aktivt liv på Kildevældet og beboernes selvbestemmelse og livskvalitet er i fokus.
Stillingen er på 30-34 timer om ugen. Det er fortrinsvis dagvagt og med weekendvagt, svarende til ca. hver 5. uge. Arbejdstiderne planlægges med kollegaerne, så der kan være mulighed for individuelle hensyn. Det skal blot sikres, at der er sygeplejedækning alle ugens fem hverdage. I weekend- og helligdags-dækningen indgår man i et team med sygeplejerskerne på Birkelund.
Du vil blive én ud af i alt fem sygeplejersker i teamet, så der er god basis for sparring og samarbejde i stillingen, både med sygeplejekollegaer, men også med det øvrige plejepersonale på stedet.
Du vil blive sygeplejerske hos primært 12 - 24 beboere. Det er en forventning, at du kan lede, fordele, formidle samt udvikle sygeplejen da sygeplejerskerne, sammen med det øvrige personale, arbejder mod de samme mål for beboerne i et miljø af læring og udvikling for alle.
Din profil
Vi ønsker os en sygeplejerske med følgende profil:
- Du er fagligt dygtig, og kan signalere ro og overblik
- Du har humor og er ansvarsbevidst
- Du er innovativ og har altid beboernes interesse og behov i centrum
- Du er positiv og tager ansvar for at medvirke til udvikling på stedet, vægter samarbejde højt
- Du har lyst til nye udfordringer og vil være med til at sikre fortsat faglig udvikling
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig:
- En dejlig arbejdsplads med højt til loftet, og med gode muligheder for indflydelse
- Et fantastisk team af kollegaer
- En arbejdsplads, hvor der er plads og rum til forskellighed
- En arbejdsplads, hvor alle arbejder for at skabe de bedste rammer for vores beboere
- Et tæt tværfagligt samarbejde og sparring
- En arbejdsplads, hvor Hedensted kommunes værdier: ansvar, dialog og udvikling er i spil.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakt leder Karin Emig på telefon 20 31 15 83.
Du kan også søge viden på hjemmesiden www.hedensted.dk og se stedet på https://www.youtube.com/watch?v=oFep3xzmHxA
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 29. marts 2023.
vi holder løbende samtaler.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Deltid 30-34 timer
Ansøg her
Retur til søgning