Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Er du nat-sygeplejerske med en stærk faglighed, og har du et ønske om ledelsesansvar?

Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske og som er interesseret i at køre som natsygeplejerske suppleret med drift- og personaleledelse. Vi ønsker at sætte øget fokus på at give nærledelse til vores natvagtshold, da vi tror på at tillidsbaseret og synlig ledelse øger trivslen og den faglige kvalitet.

Vi dækker hele Ringsted kommune og er allerede nu en medarbejdergruppe på 2 sygeplejersker og 4 SOSU-personaler fordelt på 2 vagthold.

Vi håber på, at du er optaget af et godt arbejdsmiljø og har fokus på at skabe god trivsel på arbejdspladsen, at du kan vise vejen, har gennemslagskraft og er optaget af samspillet mellem borgere, pårørende og medarbejdere. Derudover skal du kunne løse administrative opgaver, samt få fulgt op på opgaver. Ydermere skal du kunne veksle mellem nat og dag i forhold til møder/ kurser, mv.


Opgaver der vil ligge i funktionen:

·         Udekørende opgaver om natten.

·         Skabe en fælles retning for alle med kerneopgaven som omdrejningspunkt: Her er fokus at finde frem til, hvordan borgerne får den bedste søvn.

·         Sikre at driften kører i det daglige: Varetage vagtplaner, afholde samtaler med personalet, f.eks. MUS og fraværssamtaler.

·         Arbejde med elektronisk omsorgsjournal (Nexus) og sikre den faglige kvalitet: Sørge for at dokumentationen er i orden.

·         Arbejde systematisk med forbedringer af arbejdsgange og patientsikkerhed: Koordinerer opgaverne hos borgerne, faglig sparring i gruppen.

·         Budgetansvar med støtte fra øvrig ledergruppe

·         Sætte retning for at arbejde med kulturen på ældreområdet og sammen med medarbejderne løfte kvaliteten. Du vil blive en del af en organisation med et lederteam på i alt 5 teamledere og den øverste leder for hjemmeplejen, der alle tager ansvar for ledelse, kvalitetssikring, høj faglighed samt høj trivsel i grupperne. Der vil være rig mulighed for at være med til at påvirke retningen for hjemmeplejen.

Vi forventer, at du er lydhør og handlekraftig i hverdagen i et tillidsfuldt og inddragende samarbejde med medarbejdere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Du skal have lyst til et job med stor selvstændighed, og du skal evne at træffe hurtige beslutninger baseret på din erfaring i forhold til at få driften til fungere optimalt.

Da det er en ny stilling, har du her mulighed for at være med til at sætte dit helt eget aftryk og være med til at skabe en funktion, der giver mening for dig og vores nathold.

Samtaler forventes afholdt d. 20. og 26. april 2023.

Kan du se dig selv i ovenstående og har det vakt din interesse, vil det glæde os at modtage din ansøgning. Du er velkommen til at kontakte Leder af hjemmeplejen, Camilla Hove Lund, på tlf.: 23827870, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning