Har du lyst til at medvirke til at styrke den faglige og personalemæssige ledelse på tværs i hjemmeplejen i Aarhus Kommune? Brænder du for at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt? I den nye stilling som vicehjemmeplejechef er du en afgørende brik i et smidigt samarbejde med borgere og pårørende, såvel som medarbejdere, ledere og chefer. Sammen kan vi styrke organisationens evne til at hjælpe de aarhusianske borgere til at leve det liv, de ønsker og få den hjælp, de har behov for.
Styrket ledelse i hjemmeplejen
I den nyoprettede stilling som vicehjemmeplejechef har du mulighed for at sætte dit ledelsesmæssige præg på en lang række varierende opgaver. Gennem din opgaveløsning har du et stærkt fokus på at understøtte effektiv planlægning og drift af opgavevaretagelsen i de teams, du understøtter, samt bredt set i hele Pleje og Rehabilitering.
Som en del af dit virke vil du blandt andet i en periode kunne indsættes som leder i et hjemmeplejeteam i forbindelse med et ledelsesophør og frem til nyansættelse. Du vil ligeledes kunne indsættes i hjemmeplejeteams, hvor der er brug for ekstra ledelsesmæssig understøttelse af hjemmeplejelederen i forhold til håndtering af driftsopgaver eller vanskelige situationer, der kræver ekstra bevågenhed. Det kunne for eksempel være genopretning af kultur og trivsel i hjemmeplejeteamet, håndtering af klagesager eller pårørendesamarbejde mv. Deltagelse i udviklingsopgaver i Pleje og Rehabilitering vil ligeledes være en central del af dine opgaver.
På den måde har du et vigtigt ansvar og en unik rolle som kulturbærer i Pleje og Rehabilitering. Dit nærværende lederskab rummer gode erfaringer med at omsætte og implementere strategi sammen med chefer, ledere og medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at du
- sætter borgeren i centrum.
- har en sundhedsfaglig baggrund.
- kan skabe gode relationer og følgeskab.
- evner at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø fysisk og psykisk for ledere og medarbejdere.
- reflekterer over din egen praksis og kan lede, udvikle og skabe refleksion hos ledere og medarbejdere.
- har indgående kendskab til drift af hjemmepleje, herunder effektiviseringer af driftsopgaverne.
- kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger, også når det er svært.
- er indstillet på at tage en lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en.
- kan oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi de 5 ledetråde i Pleje og Rehabilitering.
Vores strategi ledetråde til et bedre liv
De fem ledetråde er vores strategi i Sundhed og Omsorg. Strategien giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger med det simple formål, at vi hver dag bliver bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Det gælder om at holde borgerne væk hjælpe dem til at leve et sundt og selvstændigt liv så længe som muligt og holde om borgerne, når de har brug for det.
Som en naturlig grundsten i vores arbejde understøtter vi borgerne i at leve det liv, de ønsker, at de får den hjælp, de har behov for, mens vi understøtter dem med træning, rehabilitering og fællesskaber. Borgerne ønsker høj grad af kontinuitet i besøgene og sammenhængende borgerforløb.
Med dit engagement, din stærke forandringsledelse, nysgerrighed og mod samarbejder du med chefer, ledere og medarbejdere og styrker kulturen i organisationen. Sammen går vi målrettet efter høj faglig kvalitet og nære, omsorgsfulde relationer med borgerne og deres pårørende. Med beslutsomhed, empati og evne til at motivere, forfølger og omsætter du vores strategi til virkelighed, så vi i fremtiden også kan hjælpe borgerne til at leve et liv, hvor de har magt over deres eget liv, og hvor vi som kommune reelt set er overflødiggjort.
Pleje og Rehabilitering
Pleje og Rehabilitering (hjemmeplejen) i Aarhus Kommune arbejder hver dag for at yde pleje og praktisk hjælp, sygepleje og træning til hjemmeboende borgere, såvel som at skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren.
Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Vigtige indsatser i hjemmeplejen er derudover borgeroplæring, velfærdsteknologi, samarbejde med borgernes familie/netværk, samt at sikre, at de rette kompetencer er til stede i det enkelte borgerforløb.
Kort om ansvarsområdet
Stillingen som vicehjemmeplejechef er en nyoprettet stilling, der er oprettet med det formål at styrke ledelse i Pleje og Rehabilitering.
Pleje- og Rehabiliterings ledelse består af én forvaltningschef, tre hjemmeplejechefer med ansvar for hjemmeplejen i hvert sit distrikt, kommende vicehjemmeplejechef, en stabsleder, en leder af administrationen og 38 ledere i driften. Din fornemmeste opgave er i samarbejde med chefer, ledere og medarbejdere - at sikre udvikling af den faglige kvalitet, høj borgertilfredshed og effektiv drift.
Som vicehjemmeplejechef vil du indgå i et tæt samarbejde med forvaltningschefen og de tre hjemmeplejechefer. Du skal kunne varetage en bred vifte af ledelsesopgaver. Varetagelse af stillingen kræver derfor et indgående indblik i driften i Pleje og Rehabilitering og bredt set i forhold til Sundhed og Omsorg.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2022.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomsten for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v. eller Overenskomsten for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet m.v.
Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer.
Referencer indhentes alene på chefer, som tilbydes ansættelse. Får du jobbet, skal du fremsende en straffeattest - og endelig er der prøvetid i forbindelse med avancementstilling og ved nyansættelse i Aarhus Kommune.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forvaltningschef for Pleje og Rehabilitering, Jens Bejer Damgaard, tlf. 2963 0226, jebeda@aarhus.dk
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte HR-udviklingskonsulent Anne Bilde Fogh, tlf. 4185 5180, anbif@aarhus.dk efter den 8. august.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist den 15. august 2022.
Klik på søg job nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle 1. samtalerunde den 22. august 2022 og 2. samtalerunde den 29. august 2022.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 26. august 2022.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sundhed-og-omsorg/uddannelse-og-job/lederjob-i-sundhed-og-omsorg/
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.