Vi søger en sygeplejerske, der brænder for sit fag og kan skrive under på vores værdier: At skabe gode oplevelser, at tage personligt ansvar og at dele viden. Du skal være fleksibel, fagligt velfunderet og ambitiøs i forhold til de mange forskelligartede indsatser omkring borgerne som livskvalitet, en meningsfuld og aktiv hverdag, sundhedsfremme, sygepleje og rehabilitering.
Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, er du også meget velkommen til at søge. Vi tilbyder god introduktion og kompetenceudvikling. På Verdishave har vi flere sygeplejersker ansat, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og udvikling i hverdagen. Vi tilbyder dig samtidig et udfordrende og udviklende arbejde i en organisation med fokus på faglighed og godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads med indflydelse og medbestemmelse, hvor vi arbejder kontinuerligt med værdier og kompetenceudvikling.
Om Verdishave
Verdishave er et plejehjem med 70 boliger fordelt på fire etager. Der er i alt syv bogrupper på etagerne. Verdishave ligger i skønne, grønne omgivelser nær Valbyparken. Vi tilstræber at skabe en god hverdag med fokus på høj faglighed, trivsel og livskvalitet for beboerne.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen med weekendvagt hver tredje uge. Stillingen ønskes besat snarest efter aftale. Verdishave er en røgfri arbejdsplads og der er obligatorisk træning i arbejdstiden for alle medarbejdere.
Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerskerne Marianne Halkjær på 8256 7166 eller Pia Rundstrøm på 8256 7102, hvis du ønsker at høre mere om stillingen og Verdishave.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 15. juli 2022
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.
Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=184508&DepartmentId=19892&MediaId=4766&SkipAdvertisement=true
Venlig hilsen
Københavns Kommune