Sygeplejerske til aflastningsinstitutionen
Skovhusene på Østerbro (25-32 timer om ugen)
Har du lyst til at
stå i spidsen for den sundhedsfaglige indsats i forhold til børn og unge med
autismespektrumforstyrrelser (ASF) i aflastning? Er du glad for tværfagligt
arbejde, og har du lyst til at indgå i en pædagogisk praksis? Brænder du for at
give børn og unge med særlige udfordringer meningsfulde oplevelser, nærvær og
omsorg både inden- og udenfor institutionelle rammer? Så har du her
muligheden for at søge en stilling med attraktive arbejdstider, et godt
arbejdsmiljø og faglig sparring med andre sygeplejersker.
Da vores dygtige sygeplejerske efter mange år i Skovhusene går på pension,
søger vi en ny sygeplejerske til ansættelse i afdeling Kvisten per. 1. maj
eller 1. juni 2021 på imellem 25-32 timer om ugen.
Om stillingen
Stillingen er tilknyttet Skovhusene, som er Københavns Kommunes
aflastningsinstitution for familier med børn og unge med varig og betydeligt
nedsat funktionsevne. Et barn med et handicap har tit et stort behov for støtte
og hjælp i hverdagen. Som aflastningsinstitution er det vores målsætning at
give familier med børn med handicap et frirum i hverdagen et frirum,
hvor forældrene kan fokusere på søskende, kan tage sig af praktiske opgaver og
kan have et voksenliv.
Skovhusene består af tre afdelinger med tilbud til forskellige målgrupper:
Kvisten og Skovsneglen, hvor børn og unge er i døgnaflastning en gang om ugen
og en weekend om måneden, samt Skovtours, som tilbyder matrikelløs
weekendaflastning. Du vil blive tilknyttet Kvisten.
Kvisten varetager aflastning for børn og unge med gennemgribende psykiske
udviklingsforstyrrelser, hvoraf størstedelen er diagnosticeret indenfor
autismespektret med udtalte vanskeligheder med koncentration og fastholdelse af
aktiviteter. De fleste af Kvistens børn og unge har en ekstrovert adfærd og kan
have et både fysisk og psykisk uhensigtsmæssigt samspil med både børn og
voksne.
Du kommer som sygeplejerske på Kvisten til at arbejde tæt sammen med den
sygeplejerske, som er tilknyttet Skovsneglen. Skovsneglen varetager aflastning
for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Skovsneglens børn og unge
skal have meget hjælp til fysiske gøremål, hygiejne og omsorg. Flere af børnene
har brug for hjælpemidler som kørestol, sonde, benskinner m.m.
Mange af vores børn har epilepsi. Det er derfor vigtigt, at du som
sygeplejerske kan supervisere og oplære det pædagogiske personale i
håndteringen af epileptiske anfald.
Du kommer til at arbejde med en flok glade og sjove børn og unge, og din
indsats har stor betydning for både børn/unge og deres pårørende.
Skovhusene har egen legeplads, gymnastiksal og institutionsbus til
rådighed.
Dine arbejdstider vil være en blanding af dag- og aftenvagter samt evt.
mulighed for arbejde hver 4. weekend afhængig af ansættelsesgraden.
På dagvagter (kl. 6.30-14) hjælper du børnene frem til kl. 8, hvorefter du
løser administrative opgaver som at holde styr på børnenes medicin og
derigennem samarbejde med forældre, læger og hospitaler. På aftenvagter
arbejder du sammen med pædagogerne om at give børnene et meningsfyldt
ophold.
Det er vigtigt, at du arbejder direkte med børnene, så du har kendskab til og
kan følge deres udvikling. Vi mener, at en høj faglighed bedst sikres, når vi
arbejder tværfagligt omkring børnene og lykkes med at være lydhør og
respektfulde overfor hinandens faglige perspektiver og kompetencer.
Vi søger dig, som
- med
dit store overblik kan opretholde den høje standard for medicinhåndtering
og sundhedsfaglig sparring, som vi i Skovhusene har opbygget igennem de
sidste mange år.
- hviler
i din faglighed og kan give andre faggrupper feedback på deres
sundhedsfaglige arbejde på en god og imødekommende måde.
- kan
introducere nyt personale og vikarer til medicinhåndtering og opdatere
sundhedsfaglige instrukser i samarbejde med andre sygeplejersker.
- kan
supervisere og oplære det pædagogiske personale i håndteringen af
epileptiske anfald.
- kan
holde styr på ca. 35 børns sundhedsfaglige udfordringer og vejlede det
pædagogiske personale i håndteringen heraf.
- kan
tage ansvar for afdelingens egenkontrol af medicinhåndtering og
sundhedsfaglig dokumentation samt er tovholder på UTH.
- giver
og modtager feedback og sparrer med Skovsneglens sygeplejerske, som har
været i institutionen mange år.
- har
lyst til at holde sundhedsfaglige oplæg på temadage sammen med andre
sygeplejersker og ledelsen i Skovhusene.
Det er vigtigt for
os, at du
- har
forståelse for, at alle vores børn og unge gør det bedste, de kan ud fra
de forudsætninger, de har, og at det er os, der skal ændre på rammen eller
den pædagogiske tilgang, hvis barnet/den unge ikke kan leve op til de
krav, vi stiller.
- kan
håndtere, at vores børn og unge kan have en uhensigtsmæssig adfærd.
- er
i god kontakt med dig selv, og kan balancere imellem at være rolig,
empatisk, tydelig og troværdig i dit samspil med vores børn og unge med en
bevidsthed om, at det er dig, der har ansvaret.
- kan
navigere i, at ikke en dag ligner den foregående, men samtidig kunne
opretholde det enkelte barns behov for struktur, forudsigelighed, nærvær
og omsorg.
- har
lyst til at tage del i et arbejdsfællesskab hvor opgaver løses med
overskud, humor og fleksibilitet.
Vi tilbyder
- faglig
sparring med en anden erfaren sygeplejerske i institutionen samt
deltagelse i et sygeplejerskenetværk en gang om måneden i Center for Børn
med Handicap.
- deltagelse
på teammøder med supervision og personalemøder med eksterne faglige
oplæg.
- fleksible
arbejdstider.
- en
sjov, udfordrende og spændende arbejdsplads med et godt socialt
sammenhold.
Løn- og
ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om
Lokal Løndannelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj eller 1. juni 2021.
Arbejdstiden er på imellem 25-32 timer om ugen.
Der vil blive indhentet udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan
besættes.
Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads.
Adresse: Hans Knudsens Plads 3D, 2100 København Ø.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder
Sophie Torkelund Meedom på 2158 1194 eller ringe til sygeplejerske på
Skovsneglen Kristina Nørholm på 2491 2165.
Søg via nedenstående link senest fredag den 19. marts 2021
Om Borgercenter Handicap
Vores målgruppe er Københavnere med varigt nedsat funktionsevne. Vi består af
et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber
bestående af 61 tilbud med ca. 2200 ansatte. Vi arbejder ud fra
Socialstrategien, En By med Plads til Alle, under overskrifterne et værdigt
liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og
faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen på København
Kommunes hjemmeside: www.kk.dk
og om Borgercenter Handicap på http://www.bch.kk.dk/.